Artikel top billede

Vejen mod et velfungerende it-danmark går over lavere skat og bedre digitale kompetencer, mener danskerne.

Her er danskernes it-ønsker

Folketingsvalg 2007 Lavere skat og bedre digitale kompetencer. Sådan optimerer vi det digitale Danmark, mener danskerne.

Det høje danske skattetryk er den primære grund til, at Danmark har svært ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Og antallet af digitale analfabeter skal halveres inden tre år, fordi digitale kompetencer er den vigtigste kompetence, næst efter at kunne læse, i et moderne samfund.

Sådan lyder ønskerne fra danskerne til de kommende folketingspolitikere, viser en meningsmåling, analyseinstituttet Userneeds har lavet for Computerworld.

Skattereform

39 procent af befolkningen angiver det høje danske skattetryk som den primære grund til, at it-branchen har svært ved at skaffe udenlandsk arbejdskraft til landet.

Partilederrunden her på Computerworld.dk viser, at flere partier direkte vil gøre noget ved det efter valget.

"Vi vurderer, at vores skattereform er i stand til at øge arbejdsudbuddet med mindst 40.000 personer over de næste fem år. Det vil forhåbentlig også betyde et større arbejdsudbud i it-branchen" siger Margrethe Vestager

Fremmedfjendsk image

Men skatten er ikke det eneste problem. 30 procent af danskerne mener, at reglerne for opholds– og arbejdstilladelse er for stramme.

15 procent mener, at den primære grund er, at Danmark har et dårligt image som fremmedfjendsk.

Et emne, som SFs partileder Villy Søvndal tog op i sit bud på et fremtidens it-danmark.

"Her vil det være en stor hjælp, hvis Dansk Folkepartis indflydelse minimeres. Danmark er siden 2001 blevet et mere lukket land og har fået et dårligt image i udlandet. hvilket skræmmer mange højtuddannede væk," siger han.

Men også Ny Alliances Naser Khader vil lempe på reglerne.

Ni procent af danskerne mener ganske enkelt at grunden til at udlændinge ikke vil hertil er, at arbejdsgiverne ikke vil betale nok i løn.

Vigtige kompetencer

Danskernes digitale kompetencer er et afgørende område for udviklingen af Danmark.

I hvert fald mener hver femte dansker, at det at kunne anvende it er den vigtigste kompetence i et moderne samfund.

Dermed overhaler digitale kompetencer traditionelle kompetencer som at kunne skrive, regne og ikke mindst kunne udenlandske sprog.

I meningsmålingen giver flertallet af danskerne da også politikerne et klart mål på det område.

Halvering inden tre år

Inden for tre år skal andelen af digitale analfabeter halveres fra de nuværende 40 procent til 20 procent.

Og 42 procent af danskerne mener andelen af digitale analfabeter bør være under ti procent om tre år.

På dette område markerede Socialdemokraterne sig i partilederrunde ved at love, at Socialdemokraternes pulje på 100 milliarder kroner til kvalitetsløft i den offentlige sektor skal også gå til en opdatering af it i folkeskolerne.

"I folkeskolen skal vi have integreret it i undervisningen langt mere, end vi har nu," siger Helle Thorning-Schmidt .

På regeringens side har udmeldingen på området været mindre fremtrædende her i valgkampen.

Dog har Det Konservative Folkeparti været på banen med en melding om at folkeskolerne er nøglen til færre digitale analfabeter.

"Det er vigtigt, at vi sætter ind på mange områder. Både for voksne og for børn. Blandt andet derfor har vi fra konservativ side vægtet it-indsatsen i skolen meget højt," siger Bendt Bendtsen om problemet med de manglende digitale kompetencer.

Men allerede tidligere i år lovede regeringens videnskabsminister Helge Sander, at der ville komme en national handlingsplan inden i sommers, men den lader altså fortsat vente på sig.


Halvdelen vil have it-rabat
Hvad angår it i den offentlige sektor viser meningsmålingen klokkeklart at danskerne tror på potentialet i it.

Faktisk mener 81 procent af danskerne, at den offentlige sektor kan effektiviseres yderligere ved hjælp af it - kun 13 procent tvivler.

Men til gengæld er der uenighed om hvordan man fremmer it i forbindelse med borgernes digitale kontakt med myndighederne.

47 procent af danskerne går ind på en it-rabat, hvis man for eksempel indberetter sine oplysninger til SKAT via Internettet.

Det er 48 procent af danskerne imod.

Hverken tvang eller rabat

Ingen af partilederne tør da heller gå imod den skeptiske halvdel af befolkningen.

Enhedslistens Frank Aaen afviser også enhver tanke om at tvinge folk til at bruge digitale løsninger ved for eksempel simpelthen at lukke for papirbaserede indberetninger.

"Det bedste er uddannelse og bedre muligheder. Det gælder for eksempel vores forslag om mere uddannelse og gratis bredbånd til alle. Vi er ikke tilhængere af tvang," siger han.

Undersøgelsen er gennemført over Internettet af analyseinstituttet Userneeds i perioden 06.11-08.11.2007 blandt 1.307 dansker, der er repræsentative for hele befolkningen med hensyn til køn, alder og bopæl.
De er alle medlem af Danmarkspanelet, som med 100.000 medlemmer er Danmarks største panel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere