Artikel top billede

Partileder-runden: Frank Aaen om it

Folketingsvalg 2007: Enhedslistens Frank Aaen vil give gratis bredbånd til alle danskere. Desuden tror han på open source. "Billigere end dyre licenser til Microsoft," mener han.

Enhedslistens Frank Aaen erkender åbent, at han ikke har hørt om digitaliseringens-strategien for den offentlige sektor.

"Helt ærligt. Jeg kender den ikke," siger han, men bedyrer dog, at han "kender nogen, der gør."

"Så dem spørger jeg, hvis det er nødvendigt, når nu Fogh er væltet, og der kommer en ny regering, som vi skal hjælpe," siger han.

Han slår dog fast at open source er det vigtigste for en god udvikling i den offentlige forvaltning - herunder på sygehus-området.

Stort potentiale i it

Frank Aaen mener, at potentialet er stort, hvis man forstår at anvende it fornuftigt i det offentlige og lokke borgerne til at bruge digitale tjenester.

Han afviser dog enhver tanke om at tvinge folk til at bruge digitale løsninger ved for eksempel simpelthen at lukke for papirbaserede indberetninger.

"Men det bedste er uddannelse og bedre muligheder. Det gælder for eksempel vores forslag om mere uddannelse og gratis bredbånd til alle. Vi er ikke tilhængere af tvang." siger han.

Og netop mere uddannelse er et kerneområde for partiet – blandt andet vil man løfte danskerne digitale kompetencer.

"Gratis bredbånd til alle og bedre uddannelse samt inddragelse af alle i samfundslivet - i stedet for at 700.000-800.000 i den arbejdsdygtige alder er skubbet ud af arbejdsmarkedet, arbejdsløse, nedslidt eller syge - det er den bedste vej. Det skal ikke koste - for open source er efter en omstilling billigere end betaling af dyre licenser til Microsoft." lyder den syngende lussing til Microsoft fra Frank Aaen.

Han er ikke bleg for at give verbale tæsk til store firmaer.

Frank Aaen møder blandt andet hvert år op på Esplanaden i København til A.P. Møller-Mærsk-koncernens generalforsamling og stiller kritiske spørgsmål til Danmarks største selskab.

Må ikke stjæle medarbejdere

Og it-branchen får da også advarsel fra Frank Aaen, når det gælder om at skaffe arbejdskraft til landet.

"Det danske uddannelsessystem skal forbedres - og vi skal under ingen omstændigheder gå på jagt hos de bedste hoveder i de fattigste lande, som vi allerede ser. De lande har selv brug for deres uddannede arbejdskraft," siger Frank Aaen.

Han understreger dog, at den forelskede ingeniør fra landene skal have lov til at flytte sammen med kæresten i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere