Mobiltelefoner kan fange skolens svage elever

Konklusionen på et undervisningsprojekt med mobiltelefonen som centrum tegner omridset af en pædagogisk succes, der engagerer de bogligt svage elever.

Normalt skal mobiltelefonerne være slukkede i timerne, men i sidste måned deltog 283 hold folkeskoleelever i et eksperiment, hvor mobilos spillede en central rolle.

Den store SMS-klimajagt Freeze var målrettet 7. til 9. klasse og et eksperiment, fordi der ikke findes lignende projekter at skele til.

283 hold folkeskoleelever deltog i fire timers hæsblæsende undervisning og konkurrence med mobiltelefonen som det centrale værktøj.

"Mange blev stressede, fordi det var nyt for dem at arbejde med så korte deadlines. Nogle syntes, det var så overvældende, at de opgav at besvare det hele. Men det var bevidst, at vi var så ambitiøse på elevernes vegne. De skulle knokle for vinde førstepræmien på 30.000 kroner," siger Ea Eskildsen, projektleder, Dansk Naturvidenskabsformidling.

En pædagogisk succes

Lærernes evalueringer er ved at blive analyseret, men allerede nu ser projektet ud til at være en succes, hvor teknologien var i stand til at engagere også de bogligt svagere elever.

Den store SMS-klimajagt var samtidig en af hovedbegivenhederne i Dansk Naturvidenskabsfestival og en del af Miljøministeriets en ton mindre-kampagne, der skal lære danskerne at skrue ned for det personlige CO2-udslip.

Ministeriet bidrog med udviklingspenge og faglig sparring, mens Dansk Naturvidenskabsformidling stod for hele udviklingsarbejdet og gennemførelsen.

Simultant over hele landet

Klimajagten blev afviklet simultant over hele landet, hvor de 283 hold elever arbejdede parallelt i et fire timers projektforløb.

Eleverne skulle svare på 15 spørgsmål om klima, energi og CO2-reduktion, som alle fik tilsendt direkte til deres egen mobiltelefon fra en central server – og skulle besvare igen per SMS, når de havde været på internettet eller i bøger og fundet svaret.

Straks svaret var indløbet dukkede det næste SMS-spørgsmål frem.

Sideløbende skulle de løse fire projektorienterede missioner, som læreren modtog hver time på e-mail – og som der skulle leveres svar på i form af tekst og billeder taget ude i felten med mobiltelefonernes kamera inden 60 minutter.

Missionerne krævede, at eleverne skulle påvirke folk på skolen eller på gaden til at reducere deres CO2-udslip, skulle vise en fremtidsvision med konsekvenser af klimaforandringerne og selv udvikle sparetiltag.

Uploaded time for time

Løsningerne fra hele landet blev time for time uploadet på internettet.

"Dette er det bedste bud, vi endnu har set på at bruge mobiltelefoner til læring," siger Asger Harlung, der er konsulent i e-læringspædagogik i det nationale center for e-læring, eVidenCenter i Århus.

Udover enkelte uregelmæssigheder, fordi det store antal samtidige SMS’er nogle gange skabte kø ved sendemasterne, fungerede teknologien stort set efter hensigten.

Uregelmæssighederne betød, at nogle elever modtog samme spørgsmål i flere eksemplarer. Så der blev også høstet tekniske erfaringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere