Artikel top billede

It-virksomheder er ikke så gode som andre virksomheder til at kommunikere, mener lektor Henrik Merkelsen fra Copenhagen Business School. Fotograf: Charlotte
Munck

Danske it-firmaer elendige til kommunikation

Danske it-virksomheder kommunikerer dårligere end andre virksomheder, viser ny undersøgelse. Læs hvilke fem it-virksomheder, der kommunikerer bedst.

De danske it-virksomheder er ikke særligt gode til at kommunikere.

Sådan lyder det fra lektor Henrik Merkelsen fra Copenhagen Business School.

"Mit indtryk er, at it-virksomheder ikke er helt så gode som andre virksomheder til at kommunikere," siger han.

Han forklarer, at det nok primært skyldes, at mange af de historier, som virksomhederne vil fortælle til offentligheden, er for tekniske og mest relevante for fagpressen.

"Så selvom it fylder mere og mere i vores samfund, er det altså ikke noget, der fylder i medierne," siger han.

Lavere gennemsnit

Det understreges af en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Aalund har udarbejdet med deltagelse af 240 erhvervsjournalister fra medier i hele landet.

Journalisterne vurderer deres samarbejde med og opfattelse af virksomheder, som de har researchet på eller arbejdet med inden for de seneste år.

Virksomhederne måles på forskellige parametre som åbenhed, vilje til at tale om kritiske sager, reaktionstid med mere.

Den viser, at it-virksomehder kun scorer 6,4 i gennemsnit, mens resten af de danske virksomheder scorer 7,0.

Forstår det ikke

Kommunikationschef Henrik Kirkeskov fra Hewlett-Packard forstår ikke, hvorfor it-virksomheder scorer lavere end andre virksomheder.

"Det er jo en meget dynamisk branche, der er vant til nye ting," siger han.

Han forklarer, at indstillingen om at den der lever stille lever godt, er passé.

Hewlett-Packard har taget den fulde konsekvens og lavet en decentral løsning på firmaets kommunikation, netop for at være mest mulig åben.

"Tyve personer hos os har direkte adgang til at tale med pressen, uden det skal godkendes af mig," siger han.

De fem bedste

Inden for it-branchen er konklusionen af undersøgelsen, at KMD er Danmarks bedste it-virksomhed til at kommunikere.

På andenpladsen kommer PBS og på tredjepladsen Microsoft.

I den samlede score blandt it-virksomhederne kommer CSC ind på en fjerdeplads og IBM ind som nummer fem.

Men ingen af de fem it-virksomheder ligger i top fem blandt samtlige virksomheder i Danmark.

Norge, Sverige og Finland

Undersøgelsen fra Aalund laves også i Finland, Norge og Sverige, hvor over 700 journalister deltager.

Målt på gennemsnitlig score er journalister fra Finland mest tilfredse med it-virksomhederne, mens journalister fra Danmark er mindre tilfredse.

Værst ser det dog ud i Norge og Sverige, hvor journalisterne giver deres it-virksomheder de dårligste karakterer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere