Sådan opdrager du din leverandør

Som it-ansvarlig i et mindre firma kan man til tider få fornemmelsen af ikke at have leverandørernes fulde opmærksomhed. Men et par enkle fif kan gøre underværker.

Computerworld News Service: Føler man sig som it-chef i et lille foretagende overset af sin leverandør, er der gode råd at hente fra ligesindede, som det skete, da deltagerne på en nylig lederkonference, arrangeret af det amerikanske CIO-magasin, udvekslede erfaringer om "opdragelse" af deres leverandører:

1. Indvi leverandøren i firmaets forretningsplan

"Jeg går ind for samarbejde og har erfaret, at leverandøren får lettere ved at forstå, hvad det hele handler om, hvis man snakker åbent om sine forretningsplaner," sagde for eksempel Sandy Rasel, direktør for proces- og applikationsstyring i den store krydderiproducent McCormick & Company.

"Man får en mere indbringende dialog, som både gavner forretningens fremtidige kurs og gør leverandøren mere engageret i samarbejdet."

2. Søg altid på nettet forud for en forhandling

Du vil overraskes over, hvor mange informationer om priser og fakturering, der findes online, hvis man søger på et specifikt hardware-serienummer eller en softwarepakke, fortalte en af de deltagende it-direktører.

Han havde selv kort forinden anvendt denne taktik, da han skulle investere i et WAN-accelereringsmodul og et analyseprogram.

3. Skilt tydeligt med konkurrencen

"Noget af det bedste, vi har fundet på, var at holde et arrangement for "leverandørpåskønnelse," fortalte Liquidnet Holdings' it-direktør, Kevin Lupowitz.

"En golf-turnering og efterfølgende hummer-middag fungerer særdeles opbyggeligt for fremtidigt samarbejde og skaber individuel loyalitet.

Som sidegevinst giver det den enkelte leverandør et indblik i, hvem man ellers handler med, hvilket kan være gunstigt for leverandørernes konkurrencedrift."

4. Hyr en af leverandørernes sælgere

Hvem er bedre til at håndtere et leverandørsamarbejde end en person med et grundigt kendskab til begge parter?

5. Spil Google-kortet ud

Lad leverandøren vide, at du er stærkt interesseret i Google Apps.

Og endnu bedre: Prøv at samle en flok it-ansvarlige og præsenter i fællesskab Google for ønsker og krav, man kunne stille til Google Apps. Det foreslår Ben Allegretti, eks-CIO i den amerikanske marine.

"Tænk hvis Google virkeligt reagerede ved at indføje den funktionalitet, man foreslår? Det ville givetvis præge dynamikken i samarbejdet med visse softwareleverandører," mente han.

Oversat af Lene Sekjær




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere