Danske bankcentraler jager pirater i fællesskab

Hele den danske finanssektor står sammen, når det gælder kampen mod hackere og angreb på bankernes it-systemer.

Vinterens phishing og netsvindel mod danske netbankkunder har fået bankernes driftscentraler til at samarbejde i et hidtil uset omfang.

"Vi har haft et eksemplarisk samarbejde med stor åbenhed mellem både bank-it-centralerne og Finansrådet," siger Erik Jakobsen, der sidste år afløste Jørgen Giversen på posten som administrerende direktør for SDC (tidligere Sparekassernes DataCenter).

Tjener til ære

Han fortæller, at der bestemt er ting, som SDC ikke har lyst til at vise konkurrenterne, men når det drejer sig om kampen mod hackere og phishere, er der ingen, som holder kortene tæt til kroppen.

"Det tjener sektoren til ære, at vi er i stand til at være så åbne overfor hinanden, når det gælder sikkerheden," mener Erik Jakobsen.

Danske banker har brugt flere millioner kroner ekstra på sikkerhed i forbindelse med de seneste måneders øgede hackeraktivitet.

Fortsætter angrebene med samme styrke, kan det koste banker og datacentraler omkring 40 millioner kroner i år.

Vækst og fald

SDC-koncernen havde sidste år en markant vækst i omsætningen med et næsten lige så markant fald i overskuddet.

"Faldet i overskuddet hænger sammen med, at vi havde ekstraordinære indtægter i 2005 fra salg af de aktier, vi havde i sikkerhedsvirksomheden Setec, og en sådan ekstraordinær indtægt havde vi ikke i 2006," forklarer Erik Jakobsen.

Stigningen i omsætningen har direkte forbindelse til, at 2006 var det første hele år med SDC's store udenlandske driftskunde - 85 norske Sparbanker.

"De norske banker har valgt at betale hele regningen på en kvart milliard i ét hug for den udvikling, vi har foretaget i deres systemer for at sikre, at vi kan cleare deres betalinger, og at deres såkaldte minibanker virker," siger Erik Jakobsen.

Han forventer derfor, at omsætningen i indeværende regnskabsår lander et par 100 millioner kroner lavere end i 2006, og at resultatet balancerer lige omkring nul.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere