IBM er klar til at lægge 4,2 milliarder kroner for det svenske software-selskab Telelogic, efter forhandlere fra IBM og det svenske firma har afsluttet forhandlinger, som har kørt i den seneste tid.
Forhandlingerne er mundet ud i det konkrete tilbud fra IBM, som Telelogics ledelse anbefaler selskabets aktionærer at acceptere.
Malmø-selskabet udvikler software til såkaldt enterprise licecycle management og har mere end 8.000 kunder i 22 lande - primært inden for luftfarts-, tele-, bil- og forsvarsindustrierne.
De anvender det svenske selskabs software til at definere, udvikle, teste og drifte udviklingen af software til komplekse systemer, lyder det fra selskabet.
Ifølge IBM er opkøbet sidste grundsten i selskabet bestræbelser på at få en fuld produkt-vifte til kunder, der vil have en sikker og effektiv udviklings-proces af software, hedder det.
Hvis Telelogics aktionærer accepterer aftalen, vil det svenske selskab blive en af IBM's Rational Software-division.