Artikel top billede

"Op mod halvdelen af de 100 til 200 virksomheder, der køber nyt ERP-system hvert år, benytter sig af en ekstern rådgiver," vurderer Jeppe Harrit, administrerende direktør for SAP-huset 2C change.

Vokseværk rammer SAP-hus på overskuddet

SAP-huset 2C change er efter opkøb og omstruktureringer blevet en veritabel koncern, men manøvren koster på bundlinjen. Omsætningen stryger i vejret, mens indtjeningen styrtdykker.

Overgangen fra et enkelt driftsselskab til en koncern med to datterselskaber er muligvis på langt sigt den rigtige vej at gå for SAP-huset 2C change, men strategien er kostbar på den korte bane.

"Vi har investeret betydeligt sidste år, og taget de fleste af omkostningerne over driften, og det påvirker regnskabet," forklarer Jeppe Harrit, administrerende direktør, 2C change.

Mens omsætningen i selskabet strøg i vejret fra 61 millioner kroner til 91 millioner kroner, så dykkede driftsresultatet med to tredjedele fra ni til tre millioner, og resultatet faldt fra 3,9 millioner kroner til godt 200.000 kroner.

Vi skal udenlands

Når det gælder vækst, har det danske SAP-hus ikke store ambitioner om at vokse yderligere på det danske marked, hvor selskabet ifølge direktøren er et af de største SAP-huse.

"Vi skal til udlandet, og det er en udfordring at vælge den rette strategi og de rette ydelser på et givent marked. Produktsalg kræver volumen, og vi skal have gang i forretningen også uden for Danmarks grænser," siger Jeppe Harrit.

2C change har analyseret markedet for at finde ud af, om selskabet skal gå i luften udenlands med en smal portefølje af produkter, hosting, noget helt tredje eller måske hele baduljen.

"I dag er vi gearet til at supportere kunderne med industriløsninger, implementeringer, hosting, uddannelse og diverse supportydelser," siger Jeppe Harrit.

Ingen rekrutteringsproblemer

Blandt de konkurrenter, som 2C change møder i forskellige sammenhænge, er blandt andet Applicon, IBM og R5 (nu ejet af IBM).

Forventningerne til indeværende år er, at nu skal 2C change til at drage fordel af de investeringer, der er foretaget i 2006.

Og i modsætning til de fleste andre konsulenthuse har 2C change ingen rekrutteringsproblemer.

"Vi har generelt ikke udfordringer med at tiltrække medarbejdere. Vores interne netværk, kompetence og spændende projekter hos førende virksomheder sikrer os automatisk en pæn tilgang af personer, som har evnerne og gerne vil noget mere," lyder det.

Omsætningen runder ifølge Jeppe Harrit de 100 millioner kroner, og indtjeningen bliver "pæn."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere