Traen banker top-bestyrelse sammen

Software- og it-huset Traen har nedsat en ny bestyrelse, der skal gøre virksomheden til Danmarks stærkeste på sit område. Formand for bestyrelsen bliver den tidligere Ementor-direktør Carsten Dilling.

Efter opkøbet af Ementor Danmark har den danske software- og it-konsulentvirksomhed Traen sammensat en professionel bestyrelse for at styrke den fremtidige vækst.

"Med den nye bestyrelse er Traen sikret et solidt fundament for at fortsætte en kontrolleret og profitabel vækst i de kommende år," udtaler koncernchef Kenn Petersen, Traen.

Dilling bliver formand

Formand for bestyrelsen bliver Carsten Dilling, der tidligere var direktør for konsulenthuset Ementor, som Traen har overtaget en del af.

"Traen er inde i en rivende udvikling, og har alle muligheder for at blive Danmarks stærkeste software- og konsulentorganisation på de mest strategiske applikationsområder i den offentlige sektor," udtaler bestyrelsesformand Carsten Dilling.

De øvrige medlemmer af den nye Traen-bestyrelse er: Hans Henrik Lund, tidligere administrerende direktør for GN Netcom, Anders Boyer, regionsdirektør i ISS Group og Michael Vinther, advokat og partner i det danske advokatselskab Accura.

Fordobler omsætningen

Traen Gruppen forventer en omsætning på 125 millioner kroner i indeværende regnskabsår, som slutter i juni 2007 og derfor kun omfatter syv måneders omsætning for Ementor Danmark.

Derudover forventer selskabet en fordobling af denne omsætning til mellem 200 og 250 millioner kroner i regnskabsåret 2007/2008.

Traens grundlægger Kenn Petersen træder sammen med direktør Simon Svarrer ud af den nuværende bestyrelse. Kenn Petersen tiltræder samtidig en nyoprettet rolle som koncernchef for Traen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere