Fladskærm med indbygget processor

Sharp har demonstreret, hvordan en LCD-skærm kan smeltes sammen med en processor. Teknologien kan føre til supertynde computere og fjernsyn.

Nyhed

Hvis man smelter mikrochips sammen med fladskærme, kan det føre til computere og fjernsyn, der er mindre end to millimeter tykke. De er visionen bag en teknologi, som Sharp og Semiconductor Energy Laboratory netop har fremvist. Pointen er, at både glas og mikrochips er baseret på grundstoffet silicium.

Firmaerne har demonstreret en prototype af en LCD-skærm, hvor en processor er en del af displayets glas. Processoren var for øvrigt en god gammel 8-bit Z80 med 13.000 transistorer, fremstillet med 3 mikron teknologi.

Tidligere har producenter af LCD-skærme haft held med at anbringe integrerede kredse til styring af skærmen på glasmaterialet, men det er først nu, det er lykkedes at få en hel processor til at virke.

Teknologien rummer mulighed for at gøre hele computere med processor, hukommelse og controller-chips en integreret del af LCD-skærme.

Sharp håber på at kunne benytte teknologien i en ny type supertynde lommecomputere om tre år. Man kunne forestille sig en skærm med indbygget computer og mulighed for trådløs internetforbindelse på størrelse med et kreditkort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere