Hovedstaden bruger 223 millioner på EPJ

Den nye region hovedstaden er klar med en plan for de elektroniske patientjournaler til 223 millioner kroner.

Politkerne i Region Hovedstaden besluttede i aftes at bruge næsten en kvart milliard på elektroniske patientjournaler.

Regionsrådet vedtog en handlingsplan for udbredelse af elektroniske patientjournalsystemer. Pris: 223 millioner kroner.

Planen sigter mod at samordne og udbrede fælles systemer i hele den nye region i løbet af de næste 18 måneder.

I første omgang er der tale om en kortsigtet handlingsplan, som skal gennemføres inden for de næste to år. Målsætningen er at få udbredt de systemer, der har størst nytteværdi til hele den nye region.

45 projekter sammenlægges i 20 projektområder. Præcis hvor mange projekter, som indstilles, kan Jan Kold, stabsdirektør i regionens Koncern IT ikke sige endnu. Ti til femten systemer vurderes, og de skal enten justeres eller udfases.

Det ligger dog fast, at et afregningsmodul skrinlægges, fordi et nationalt system er på vej, og fordi de systemer, som skal spille sammen med modulet, ændres. Det skrinlagte projekt kommer til at koste 15 millioner kroner på grund af kontraktlige forpligtigelser.

Ikke enegang

– Det er magtpåliggende for os at understrege, at vi vil spille sammen med den nationale organisation, siger Jan Kold.

Han forklarer, at Region Hovedstaden ikke vil iværksætte nye udviklingsprojekter. Der er tale om en konsolidering af de nuværende systemer.

– Hvis den nationale organisation beslutter, at vi skal have et fælles system i hele landet, så vil tidshorisonten også være længere end to år, siger Jan Kold.

Han mener, at handlingsplanen er nødvendig for at udfylde tomrummet, indtil en national strategi er på plads.

Fem fokusområder

Den nye handlingsplan rummer fem hovedpunkter. Region Hovedstaden vil udrulle det Elektroniske Medicinmodul, Notatfunktionalitet og sundhedsfagligt indhold(SFI), kliniske servicesystemer og klinisk administrative systemer.

– Vi har valgt de ting, som giver den største kliniske nytteværdi, siger Jan Kold.

Samtidig rummer planen cirka 20 millioner til at udbygge infrastrukturen, som skal understøtte systmerne. De direkte udgifter i planen er på 192 millioner kroner, og dertil kommer 30 millioner til udstyr på sygehusene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere