Sikkerheds-eksperter er ved at undersøge meldinger om en trojansk hest, der angiveligt er ved at sprede sig via Skype.
Ifølge sikkerheds-selskabet Websense spreder trojaneren sig gennem Skypes chat-funktion, når brugerne modtager en besked, hvor de bliver bedt om at downloade en fil ved navn "sp.exe".
Filen indeholder en trojansk hest, der kan stjæle adgangskoder. Desuden spreder den trojanske hest sig videre, hvis den åbnes.
Ifølge WebSense er de første pc'er allerede blevet inficeret. Især Korea er blevet ramt.
Andre sikkerhedsselskaber er dog mere i tvivl. F-Secure mener således ikke, at der er tale om et særligt Skype-problem.