BlueCom: Fyringer rammer omsætningen

Udgifter i forbindelse med blandt andet fyringer sender bundlinjen hos it-distributøren BlueCom i rødt. "Uden disse udgifter havde vi haft et overskud på fem millioner," lyder det fra direktør Jens Fournais.

Både omsætning og bruttoresultat er gået tilbage de sidste fem år for it-distributøren BlueCom.

Sidste år faldt omsætningen eksempelvis med knap 113 millioner kroner, og resultatet blev et underskud på halvanden millioner kroner.

- De sidste tre år er forretningen drevet på en omkostningstung måde og har været mindre fokuseret på at være lukrativ end tidligere, siger Jens Fournais, medstifter af og administrerende direktør for BlueCom.

Overtog selv ledelsen

Den udvikling var årsagen til, at Fournais selv overtog ledelsen i august efter at have fyret såvel den daværende administrerende direktør og tre salgschefer i foråret.

- Hvis ikke vi havde haft disse helt ekstraordinære udgifter i forbindelse med fyringerne og til forliget med HP, så var vi kommet ud med at overskud på 5,5-6 millioner kroner, siger Jens Fournais.

Forliget med HP handler om, at HP tidligere på året slæbte distributøren i retten for ulovligt at importere HP-produkter fra lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-området).

Nåede ikke i retten

Sagen skulle have været for retten, men inden den nåede så langt, indgik BlueCom og HP et forlig, der betød, at BlueCom dels skal betale erstatning til HP, dels udlevere de ulovligt importerede produkter.

Ifølge Jens Fournais er HP "så hamrende besværlig at arbejde sammen med," at han strengt taget ikke gider sælge HP's produkter mere.

I øjeblikket er BlueComs største problem, at det er svært at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

Direktøren forventer dog at have ansat 25 mand mere inden februar næste år.

- Jeg forventer også, at vi kommer ud med sorte tal til næste år, men jeg vil nødig sige noget om, hvor sorte de bliver, lyder det fra BlueComs chef.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere