HP kaster penge efter distributørerne

Efter at den såkaldte HP-krig har reduceret antallet af HP-distributører smider producenten nu mere fortjeneste i en del af produkterne. Det mærker blandt andre Magirus, der lover overskud på bundlinjen i år.

It-distributørerne øjner kontanter for enden af tunnelen, efter at HP's strategi med et færre antal distributører har givet kredsen af HP-distributører blå øjne og slunkne tegnebøger gennem det sidste års tid.

- HP-krigen er en væsentlig årsag til, at vi fik underskud i regnskabsåret 2005/06, men nu er HP begyndt at smide mere fortjeneste i nogle af sine produkter igen, siger Ole Eklund, administrerende direktør for det danske datterselskab af den tyske it-distributør Magirus.

Magirus kom ud af 2005/06 med en omsætning, der var faldet omkring 10 procent til 215 millioner kroner og et overskud, som var blevet til et million-underskud.

Mor fakturerer

I regnskabet står den danske omsætning som 23,2 millioner, hvilket svarer til dækningsbidraget af den 215 millioner kroner store danske omsætning.

Årsagen til at tallene er stillet sådan op er, at alle handler faktureres fra det tyske moderselskab.

- En væsentlig del af vores 10 procents nedgang i omsætningen hænger sammen med, at HP omlagde marginal-programmet sidste år i maj, siger Ole Eklund.

Andre årsager til Magirus' millionunderskud var udgifter til opkøb og integration af den danske storage-distributør Exello og en generel nedjustering af HP's rabatter.

Et helt andet billede

Men i dag tegner der sig ifølge Ole Eklund et helt andet billede.

- Dels er HP altså begyndt at kaste mere fortjeneste efter sine produkter, dels tog vi otte fuldtidsstillinger ud, og begge dele slår igennem på bundlinjen, siger han.

Den danske Magirus-direktør forventer, at selskabets omsætning vokser med "minimum 20 procent" i indeværende regnskabsår, og at bundlinjen skifter farve fra rød til sort - eller med andre ord - underskud bliver til overskud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere