SOA giver liv til kreative virksomheder

Tema: Arbejdet med service orienteret arkitektur er ikke forbehold de store finansvirksomheder. Her er fem sikre veje til fiasko med SOA.

Det er en myte, at SOA kun er for virksomheder med en kompliceret infrastruktur og oldnordiske legacysystemer.

Faktisk understøtter SOA den kreativitet, som Danmark skal leve af fremover, mener Allan Bo Rasmussen fra EA Fellows, sammenslutning af fire eksperter inden for Enterprise Architecture.

Han tænker især på mulighederne for samarbejder på tværs.

Man kan bygge oven på

– Den serviceorienterede tankegang byder på rigtig gode muligheder for små virksomheder, der ikke længere behøver at udvikle alt selv. Tag hele Web 2.0-tanken. Et eksempel er de virksomheder, der bygger ovenpå kortene fra Google Maps, som er en frit tilgængelig service, og kobler dem med andre informationer og dermed skaber et unikt produkt. Som jeg ser det giver SOA mange muligheder for små virksomheder, siger Allan Bo Rasmussen.

Heller ikke formanden for Dansk IT, Lars Mathiesen, mener, at SOA er forbeholdt de store virksomheder inden for finanssektoren.

– En lille iværksættervirksomhed vil nemt kunne købe sig til en grundstruktur via services over internettet. De er ikke længere bundet til proprietære systemer. De kan komme hurtigt til løsninger, de ikke selv har kræfter til at udvikle, siger Lars Mathiesen.

Efterhånden er der mange erfaringer med implementering af serviceorienteret arkitektur herhjemme – og desværre også eksempler, hvor det ender galt.

Her følger fem sikre veje til fiasko med SOA – baseret på virkelige hændelser og leveret af PA Consulting.

SOA er teknik og infrastruktur – glem al den forretningssnak
Sørg for at det kun er it-folkene, der definerer arkitekturen, særligt workflow-delen. Enhver kontakt med forretningen bør undgås.

De har jo alligevel ikke den fornødne it-mæssige forståelse. Det handler jo om it. Ikke alt muligt andet.

Skrot gamle systemer – implementer SOA overalt
I stedet for at bruge masser af tid på en gradvis indførelse af SOA, er det altid en god ide at tage det hele i et hug.

Alle de gamle systemer skal alligevel skiftes ud, så hvorfor vente?

Standardsystemer gør virksomheder ens og fjerner enhver konkurrencemæssig fordel
Vores virksomhed er helt unik. Derfor kan vi ikke bruge standardløsninger, som andre virksomheder har anvendt.

SOA giver os netop mulighed for at bygge vores helt egne løsning – det skal udnyttes.
Byggeklodser på størrelse med atomer giver maksimal fleksibilitet. Du skal være i stand til at matche enhver ønske, som dine kollegaer måtte ønske.

Ved at bryde funktionaliteten ned til atomer, kan du bagefter bygge hvad som helst – en eller anden skal nok være i stand til at sætte det sammen til noget fornuftigt igen.

Glem alt om centrale programkontorer og fælles arkitekturgrupper
Der er ikke behov for endnu flere snakkeklubber.

Sæt en ung og energisk projektleder i spidsen for en håndfuld udviklere, så skal han nok drive projektet igennem.

Denne artikel stammer fra Computerworld-tillægget CIO 06 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere