Telia Danmark: Hver niende ansat skal ud

Telia har mistet 24.000 mobilkunder og vil nu skille sig af med 100 fuldtidsmedarbejdere, selv om selskabet samtidig vifter med et kvartalsregnskab, som selskabet betegner som det bedste i dets historie

Telia i Danmark vil af med op mod 100 medarbejdere ud af den samlede medarbejderstab på omkring 900.

Nedskæringerne skal gøre virksomheden klar til den kommende tids konkurrence, hvor Telia vil være "mere aggressiv i forhold til konkurrenterne".

- Vi bliver nødt til at tilpasse organisationen til den skærpede konkurrence på markedet, hvis vi fortsat skal have gode resultater, siger administrerende direktør i Telia Danmark, Jesper Brøckner, til Computerworld.

Han ser nedskæringerne som en offensiv handling.

- Vi kalder det for rettidig omhu, hvor vi sammenlægger ansvarsområder og derved får en bedre struktur i virksomheden, siger han.

Forhandlings-udvalg

Jesper Brøckner vil ikke fortælle, hvor der skal skæres i organisationen. Han vil heller ikke sige noget om tidsrammen for nedskæringerne.

Han oplyser dog, at der nedsættes et forhandlingsudvalg, der skal definere organisationens nye struktur.

Planerne om nedskæringerne kommer samtidig med, at Telia Danmark offentliggør et kvartals-regnskab, der ifølge selskabet er det bedste nogensinde.

Telias omsætning i tredje kvartal 2006 steg nemlig til 1,527 milliarder kroner i forhold til samme kvartal sidste år, hvor omsætningen lå på 1,489 milliarder kroner.

Driftsresultatet blev forbedret til 309 millioner i forhold til 235 millioner sidste år. Det samlede resultat blev i samme periode blev på 129 millioner kroner, hvor 2005 kun gav 12 millioner på bundlinjen.

Ud fra disse tal udråber Telia tredje kvartal 2006 til det bedste for selskabet nogensinde

Bedre kunder

Telia begrunder væksten med, at firmaet har fokuseret på sammenlægning af fastnet- og mobilkunder, samt skåret de dårligste mobilkunder fra.

I perioden har Telia således sagt farvel til 24.000 mobilkunder, men det mener direktøren ikke er det store problem.

- Det er de mindst rentable kunder, der er blevet skilt fra. Samlet set er mobilområdet steget med knap syv procent. Tallet giver således ikke anledning til bekymring, vi har nemlig fået kunder, der bruger flere penge, siger Jesper Brøckner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere