Den ideelle CIO er en kampberedt Jedi-ridder

Klumme: Jedi-ridder, troldmand og talknuser. Det er topledelsens våde drøm om den perfekte CIO. Han skal være den mest kampberedte soldat med enorm organisatorisk gennemslagskraft.

Kære CIO.

Hånden på hjertet. Ved du, hvad din chef forventer af dig?

Efter at have tilbragt mange timer i selskab med den administrerende direktør eller bestyrelsesformand for de fleste af de største virksomheder herhjemme og drøftet, hvad der skaber varige konkurrencefordele, danner der sig et klart billede af den våde drøm, som topledelsen har om den perfekte CIO.

CIO skal være vækstens førerhund ved at skabe en unik forretningsmodel i form af en samlet infrastruktur, der kontinuerligt driver innova­tion hurtigere i markedet end konkurrenterne, så der kan tages en overpris i den periode, hvor ydelsen endnu ikke er kopieret.

Blå oceaner med dybde

CIO skal ved hjælp af hårdtslående it skabe blå oceaner med dybde på de kundevendte processer ved at tænke nye måder at nå kunderne på.

Og han skal også holde salgsgryden i kog ved at transformere historiske data om købeadfærd om til løbende mersalg.

It skal lave et lock-in af virksomhedens kunder.

It har ansvaret for at skabe en systemplatform, der integrerer dybt ind leverandørernes kerne og slutkundens behovssfære.

Dermed bliver det umuligt for hajerne i det blodrøde ocean at stjæle dem.

Leverance-kæder

Din chef tror ikke længere på, at konkurrence er noget mellem enkeltstående virksomheder.

Det er snarere globale leverancekæder, der konkurrerer mod hinanden.

Effektivitet er et resultat af at gøre det rigtige på den rigtige måde gennem en langstrakt proces, hvor der skal samarbejdes på tværs af mentale og fysiske barrierer.

Her er du som CIO den mest effektive styrmand på denne rejse.

Ingen er nærmere de kritiske informationers arnested, og ingen har en bedre tværgående procesviden.

Du ved, hvad der bedst kan lade sig gøre, hvis det skal understøttes af virksomhedens leveranceapparat og systemunderstøttede processer.

Det er din opgave vedholdende at drive omkostninger ud af morgendagens supereffektive leverancekæder.

Dansk succes

Danske virksomheder har succes med at blive interna­tionale, når de krydser landegrænserne for at følge deres kunder, hvis det er for at forfølge “economies of scale” eller, hvis de vitterligt har noget unikt og ønskværdigt, som konkurrenterne ikke kan kopiere.

It udgør spydspidsen i denne dynamiske internationalisering ved som et velkendt hangarskib at udgøre platformen for virksomhedens eksport og eksekvering af sine kerneprocesser og muligheden for at indsætte en effektiv salgsstyrke på fremmed grund, lang tid før den øvrige logistik er kommet endeligt på plads.

Samtidigt skal CIO svinge tryllestaven og skabe en hverdag, hvor krævende arbejdsgange fra Ballerup til Bei­jing føles umærkeligt i harmoni, og som tvinger virksomhedens processer ind i hjertet af den nye organisation, når opkøb foretages i nye markeder langt hjemmefra.

Men skal den perfekte CIO så gå den vanlige organisato­riske tiggergang mellem økonomi og den udførende forretning, før der på et tidspunkt kommer bevægelse i topledelsens ønskeseddel? Selvfølgelig ikke.

Luk det operationelle sorte hul

Topledelsens må indse, at momentum og en unik forretningsmodel med it i spidsen som vækstens førerhund og effektivitetens vogter kun skabes ved at lukke det operationelle sorte hul mellem it og en række organisatoriske interessenter, der for ofte kører med egne agendaer.

Det er åbenbart, at den perfekte CIO altid refererer direkte til den administrerende direktør og får tilført de områdemæssige beføjelser, der skal til for at slippe ud af den organisatoriske tiggerrolle og selv drive forandringen igennem direkte.

Den perfekte CIO modtager ikke en sms om natten med besked om, at serveren er nede.

Når den perfekte CIO modtager et kald i en mørk aftenstund, er det fra topchefen, der beder sin mest kampberedte jægersoldat bruge sin enorme organisatoriske gennemslagskraft og naturlige autoritet til at løse en forretningskritisk opgave med sin dybe forståelse for, hvordan den samlede leverancekæde kan bringes mest effektivt i spil.

Sune Adam Schackenfeldt er managing consultant hos PA Consulting Group.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdning, men er alene udtryk for skribentens holdning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere