De store producenter fravælger Cebit

Cebit 2007 bliver måske nok en gang verdens største it-messe, men listen over udenlandske aktører, som fravælger en stand vokser faretruende hurtigt. De store producenter vil hellere deltage på mindre specialmesser, hvor forbrugerne dukker op.

Verdens tre største mobilproducenter har inden for en måned meddelt, at de vælger den tyske it-messe fra.

Motorola, BenQ og Nokia vil således heller ikke være at finde på Cebit-messen i 2007.

Derved følger de tre virksomheder trop med en lang række af verdens helt store it- og elektronik-virksomheder.

De udenlandske giganter ønsker nemlig i langt mindre grad end tidligere, at deltage på Cebit.

En af de væsentligste begrundelser for at melde afbud er, at man hellere vil deltage i målrettede messer som IFA, der fokuserer på forbrugerelektronik, og ikke drukne i den meget store og brede Cebit-messe.

Samtidig vil de store elektronikproducenter hellere vise de nye produkter til kunder og ikke til forretningsfolk, der er den dominerende deltagergruppe på Cebit.

Danskerne er klar

Trenden ser dog ikke ud til at skræmme de danske deltagere væk. De har nemlig ikke mistet lysten til at deltage på Cebit.

Der er ingen tegn på, at de danske virksomheder vælger Cebit-messen fra fortæller Rikke LaCoppidan, fra Dimex, der koordinerer de danske tilmeldinger til Cebit.

- Danske virksomheder bruger primært messen til at pleje kontakter og få nye forretningsforbindelser, siger Rikke LaCoppidan.

Fokus på forbrugerne

De udenlandske gigantvirksomheder har allerede etableret et solidt forhandlernet, og har derfor ikke det samme incitament til at dukke op.

Entusiasmen for Cebit har i de seneste år da også været støt faldende blandt giganterne.

I fjor valgte Philips, HP, Canon, Cisco og Palm messen fra. Begrundelsen var, at messen først og fremmest tiltrækker forretningsfolk og ikke forbrugere.

Mange flytter således fokus over på mindre specialmesser som eksempelvis IFA-messen i Berlin, hvar man rammer denne målgruppe.

Taiwanske BenQ begrunder da også deres nylige afbud med, at virksomheden fokuserer på forbrugerelektronik og mobilenheder.

Derfor bruger firmaet krudtet på IFA-messen i Berlin og 3GSM World Congress i Barcelona.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere