Mobil e-mail skader effektiviteten

Markedet vil i den kommende tid blive oversvømmet med pda’er og mobiltelefoner med push e-mail-teknologien, som Blackberry har været kendt for. Men bliver vi mere effektive?

ComputerViews: Umiddelbart lyder det da meget fornuftigt.

Køb en mobiltelefon, der understøtter push e-mail, så du får skubbet en e-mail ud på din mobiltelefon, så snart den lander på serveren.

Ikke noget med at ”tjekke” e-mail eller afvente en langsom laptop – eller noget så oldnordisk som først at se e-mailen på kontoret. Nej, e-mailen er der her og nu. Overalt.

Men følger effektiviteten med?

Producenterne står nærmest i kø

Producenterne står i kø for at levere denne push-service, der teknologisk har været tilgængelig i mange år – sms er et eksempel på push-teknologi – men som først nu vinder udbredelse hos brugerne.

Især er markedet modent i Europa.

Ifølge analysebureauet Canalys er der over 100 millioner e-mail konti i Europa, mens under to procent kan aflæses på mobile enheder.

Markedet er altså kæmpe stort – og det har leverandørerne luret.

Analysehuset Gartner kalder det ”livsforlængelse”, fordi de nye apparater sætter os i stand til at håndtere endnu flere e-mails.

Vi behøver ikke nøjes med en hverdag sammen med indbakken på kontoret og ved hjemmearbejdspladsen.

Nu kan vi også svare på de påtrængende e-mails i toget, i lufthavnen, hjemme i stuen og ja, sågar under dynen i ægtesengen. Og antallet af e-mails stiger og stiger.

Symptom på et problem

Push-teknologien er et symptom på det ledelsesmæssige problem, at flere og flere ansatte lever i deres indbakke.

Enhver litteratur om effektiv tidsstyring og personlig ledelse advarer netop mod denne udvikling.

At leve i indbakken betyder, at alle andre – kunder, chefer og kolleger – ubevidst sætter dagsordenen for medarbejderens hverdag.

Det er ikke bare en enorm stressfaktor, det giver også uproduktive ansatte, der godt nok arbejder hårdt og hæmningsløst, men som slet ikke leverer det, de egentlig er ansat til.

Inden længe vil en sælger kigge forbi dit kontor med anprisninger af den nye teknologi langt ud over det sædvanlige.

Spørgsmålet er, om der egentlig findes andre vindere end producenterne selv?

ComputerViews er en helt ny analyseform herhjemme. Læs mere om ideen bag ComputerViews her

Hvis du har forslag eller kommentarer til emner, som du mener, at ComputerViews bør tage op til kritisk behandling, så send os en e-mail på computerviews@cw.dkdk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere