Bærbar uden batteri

En ny slags pc'er er dukket op på markedet. De ligner almindelige bærbare pc'er til forveksling, men de mangler batteriet. Desuden er de udstyret med en del teknologi, der normalt hører hjemme i stationære pc'er. De flytbare pc'er er små, hurtige og en hel del billigere end rigtige bærbare pc'er. Ikke mindst kineserne er glade for dem.

Lille og billig

Du bor på et frimærke, og har derfor ikke plads til et stort skrummel af en pc. Desværre hører du ikke ligefrem til den mest velhavende del af befolkningen, og derfor er en dyr bærbar pc udelukket. Hvad gør du?

Du køber en stationær pc, der er forklædt som bærbar. Den er relativ billig, og den fylder ikke ret meget. Du kan tage den med overalt, hvor der er adgang til en stikkontakt, og den er nem at gemme væk, hvis du bliver træt af at glo på den.

Denne nye klasse af bærbare pc'er uden batteri er så småt begyndt at dukke op på markedet. Vi kan jo passende kalde dem flytbare pc'er. Disse pc'er opløser grænsen mellem stationære og bærbare pc'er, og de benytter en blanding af teknologier fra begge typer computere.

Der er egentlig ikke noget nyt i, at man forsøget at gøre bærbare pc'er billigere ved at benytte teknologi, der ellers hører hjemme i stationære pc'er.

Adskillige pc-producenter benytter desktop-processorer i de bærbare pc'er, fordi de er billigere, og fordi processorer beregnet til stationære pc'er fås med højere frekvenser end de mobile modeller.

En 2 GHz Pentium 4-M koster 637 dollar, mens 2 GHz Pentium 4 til stationære pc'er kun koster 193 dollar, så det er virkelig penge at spare. Dertil kommer, at den hurtigste Pentium 4-M til bærbare pc'er ikke fås med frekvenser på over 2,0 GHz, mens desktop-versionen af Pentium 4 er oppe på 2,53 GHz.

De bærbare pc'er kan også udstyres med almindelige RAM-moduler i stedet for de noget dyrere små SO-DIMM-moduler. Til gengæld benyttes små harddiske og tynde optiske drev, der koster noget mere ender almindelige desktop-drev.

Det nye er, at producenterne også udelader batteriet. Derved spares cirka 1.000 kroner yderligere, og den samlede pris på en flytbar pc nærmer sig den, man giver for en stationær pc med skærm - også fordi prisen på LCD-paneler på det seneste er blevet mere rimelig.

En bærbar pc uden batteri lyder lidt som en joke, men hvis man først og fremmest benytter pc'en som erstatning for en stationær pc, og man aldrig har brug for at arbejde på den, når der ikke er en stikkontakt i nærheden, så er ideen måske ikke helt dum.

Et eksempel

Herhjemme er målgruppen først og fremmest studerende, der typisk må tage til takke med en stram økonomi og usle boligforhold. Hvis man sidder ved siden af en stikkontakt på skolebænken, kan man jo slæbe pc'en med til uddannelsesinstitutionen.

Det er nu ikke i Europa, de flytbare pc'er er spået den største succes. Vi har svært ved at vænne os til tanken om bærbare pc'er uden batteri, og der er ikke det store fokus på pladsbesparelse.

I Asien har kompakte computere derimod altid været populære, og i Kina melder pc-producenterne om stor interesse for de flytbare pc'er. Salgstallet på denne type pc'er vil nå 825.000 i år, mens der kun vil blive solgt 800.000 bærbare pc'er. Det skriver det kinesiske website CCID ifølge nyhedstjenesten DigiTimes.

Elitegroup i-Buddie 4 DeskNote rummer en almindelig Pentium 4 processor, men hverken batteri eller port til pc-card.
En af de mest gennemførte flytbare pc'er kommer fra taiwanske Elitegroup, der kalder modellen for DeskNote. Den ligner en almindelig bærbar pc, men er altså ikke udstyret med batteri.

Til gengæld understøtter pc'en de hurtigste desktop-versioner af processorer fra Intel, AMD eller VIA, og man benytter almindelige RAM-moduler i maskinerne. Man kan køre med Linux som styresystem, hvilket også er med til at holde prisen nede.

Anvendelsen af desktop-hardware betyder en stor varmeudvikling, så man får varme lår, hvis man sidder med pc'en på skødet. Det høje strømforbrug betyder også, at batterilevetiden med det eksterne batteri, man kan købe som ekstraudstyr, er kort.

Man skal ikke slippe mere end 10.000 kroner for en i-Buddie med en 1,1 GHz Intel Celeron, 256 megabyte RAM, 14'' TFT-skærm, dvd-drev og 10 gigabyte harddisk. Lydkort, modem og netkort er indbygget. Det er forholdsvis billigt sluppet for noget, der minder om en hurtig og veludstyret bærbar pc. For godt 13.000 kroner kan man få en model med en 1,6 GHz Pentium 4, og processoren er nem at opgradere, hvis det skulle blive nødvendigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere