Danske skolepigers it-viden halter bagud

Piger i de danske folkeskoler føler sig ikke rustede til selv simple computer-manøvrer, og det kan ramme den i forvejen lave interesse for it-uddannelserne. Der skal gøres noget, mener IBM.

Grunden til, at kvinder i stor stil fravælger it-uddannelserne, skal måske findes allerede i folkeskolen.

Pigerne i de danske folkeskoler synes nemlig ikke, at de kan finde ud af at håndtere computere.

Ifølge den seneste Pisa-rapport fra 2003 føler de danske piger sig mærkbart dårligt rustede til at åbne filer, oprette dokumenter og flytte dem rundt på computeren end det er tilfældet for piger i andre lande.

Resultatet kommer bag på danske eksperter i pædagogik.

- Ingen ved, hvorfor de danske piger ligger så dårligt i rapporten, siger lektor Hans Henrik Knoop fra Danmark Pædagogiske Universitet.

Helt blanke på virus

Helt galt står det til, når det handler om virus-bekæmpelse.

Blot hver 10. danske skolepige føler sig rustet til at fjerne en pc-virus, hvilket er meget færre end antallet af piger i udlandet.

Omvendt ligger de danske drenge helt i top. Her mener hele 60 procent, at de ”sagtens” kan fjerne virus.

Også når det gælder fortrolighed med internettet, som at downloade musik og vedhæfte filer til emails, ligger de danske piger i bund.

De danske pigers manglende tiltro til deres it-færdigheder kan på sigt være skadelig. Og derfor skal der gribes ind, lyder det fra vicedirektør i IBM, Kim Østrup.

- Jeg vil ikke kloge mig på det pædagogiske område, men vi kan konstatere et stort problem, der skriger til himlen efter en indsats. Det handler jo om Danmarks evne til at følge med i det globale kapløb, siger han.

Noget skal gøres

Kim Østrup efterlyser politiske initiativer. Først og fremmest handler det om at finde ud af, hvorfor pigerne bliver afskrækket af it, mener han.

En bred skare af aktører fra dansk erhvervsliv har tidligere til Computerworld udtrykt bekymring over udviklingen med faldende optag på de klassiske datalogi- og datamatiker-uddannelser.

Det har fået videnskabsminister Helge Sander (V) til at opfordre it-branchen og uddannelses-institutionerne til at komme med konkrete forslag til, hvordan udviklingen bliver vendt.

Der har allerede været forslag fremme om, at de akademiske it-uddannelser bliver ændret, så de omhandler it og noget andet fremfor alene kodning og hardcore it.

Interessen skal vækkes

Når det gælder folkeskolen ser det imidlertid anderledes ud.

Her handler det mere om at vække interessen - ikke mindst blandt pigerne, så halvdelen af de kommende generationer ikke på forhånd fravælger it i de kommende år.

Kim Østrup fra IBM vil ikke komme med konkrete forslag til, hvordan opgaven kan gribes an.

IBM vil dog gerne være med til et bredt samarbejde, som ifølge ham for eksempel kunne indeholde kampagner, forskning, pædagogiske eksperimenter og lignende.

- Men jeg ved jo ikke, om der er brug for klarere it-målbeskrivelser i folkeskolen og mere fokus på informationskompetencer frem for it-kompetencer, så pigerne ikke kun ser den tørre teknik, men også kommunikations-mulighederne, lyder det fra Kim Østrup.

Læs mere om piger i folkeskolen i fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere