TDC åben for forhandlinger om intern kabling

TDC vil forsøge at forhandle sig frem til en løsning i striden om intern kabling. "Vi vil ikke fare frem med bål og brand", lyder det fra TDC. Forsoningen kan dog hurtigt ende i en fiasko.

Denne uges afgørelse fra IT- og Telestyrelsen om intern kabling har fået både TDC og de operatører, der lejer sig ind hos selskabet til at genfinde forhandlings-tonen.

- Vi har meddelt operatørerne, at vi ikke farer frem med bål og brand og skærer ledningen over, siger Kim Frimer, administrerende direktør i TDC Totalløsninger.

Kan klippe kablet

Det sker, efter IT- og Telestyrelsen mandag afgjorde, at TDC i visse tilfælde har ret til at klippe de kabler, der forbinder udstyr fra flere af de konkurrerende teleudbydere, blandt andet Tele2 og Telia.

Kim Frimer vil dog hellere i dialog, siger han.

- Vi tager en konstruktiv dialog, og hvis vi stadig ikke er enige bagefter, så giver vi dem naturligvis en tidsfrist, forklarer han.

Afgørelsen siger nemlig samtidig, at TDC er forpligtiget til at opretholde forbindelsen på den del af trafikken, hvor de konkurrerende selskaber ikke bryder den såkaldte samtrafik-aftale.

Dermed kan begge parter øjne en fordelagtig løsning på konflikten.

Svære forhandlinger

Striden om den interne kabling er dog langt fra slut, for der venter ganske komplicerede forhandlinger i spørgsmålet om hvilken del af trafikken, der er i overensstemmelse med de indgåede samtrafikaftaler.

- Man kan jo ikke bare kigge på kablet, og så sige hvad der er hvad, forklarer Kim Frimer.

Derfor skal parterne i fællesskab forsøge at nå til enighed, hvilket bringer sagen tilbage til udgangspunktet, hvor TDC er utilfreds med, at blandt andre Tele2 og Telia udveksler trafik via selskabets netværk.

- Det svarer til, at man lod grønthandlere bruge Dansk Supermarkeds infrastruktur med køleanlæg og lastbiler. Hvorfor skulle grønthandlerne have lov til at bruge den infrastruktur gratis?, spøger Kim Frimer fra TDC.

Bålet ulmer

Hos Tele2 afventer administrerende direktør Thomas Nistrup nu TDC’s udspil i sagen.

- Der er ingen bål og brand, for nu venter på et tilbud fra TDC, og så må vi se, hvad det prismæssigt ligger på. På den måde kan vi også bedre vurdere, om det er pengeafpresning eller ej, siger Thomas Nistrup fra Tele2.

Han afventer dog ikke udspillet fra TDC helt passivt, for Tele2 har allerede anket afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen til Teleklagenævnet.

Det samme har Telia til hensigt at gøre. Her er man forundret over IT- og Telestyrelsens afgørelse.

- Styrelsen har truffet en afgørelse, hvor den tilsidesætter sin egen bekendtgørelse - uden at skrive hvorfor den gør det. Så vi er forundrede over, hvad det er for et spil, vi er havnet i, siger Jens Ottosen-Støtt, juridisk direktør i Telia.

- IT- og Telestyrelsen anlægger næsten en skarpere fortolkelse af reglerne, end TDC gør, og det er jo ret imponerende, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere