Bøtten vendt for Proact Systems

Ligene i lasten er smidt overbord af den nye chef, og datalagringsfirmaet Proact Systems har endelig fået vendt bøtten efter flere år med underskud.

Den danske afdeling af den svenskejede Proact-koncern brugte flere penge end den tjente i 2003.

Overforbrug parret med en urealistisk vækststrategi fik det hele til at slå fejl og dækket var ved at synke under fødderne på de 25 danske ansatte.

I dag er skuden bragt flot igen og kan omsider hejse signalflagene for balance mellem udgifter og indtægter.

Datalagringspecialisten omsatte for 45,5 millioner danske kroner i 2005 og kom ud med et resultat efter skat på 628.000 kroner.

De foregående års negative tal var ifølge Proacts danske administrerende direktør, Jakob Høholdt, et resultat af flere omstændigheder.

- Underskuddet skyldtes urealistiske ekspansionsplaner, personificeret ved mennesker, der brugte for mange penge. Jeg vil ikke begive mig ind i mudderkastning mod den tidligere ledelse, men der blev levet over evne, siger Jakob Høholdt.

Han har været administrerende direktør for Proact siden 2003, hvor krisen kradsede i hele den svenskejede Proact-koncern.

Omrokeringer og fyringer

Han vil hellere tale om, at Proact igen er stabil, tjener penge og vokser

- Vi har fået afviklet det store underskud. Det er sjovere at tænke væksttanker med hovedet over vandet, i stedet for under, hvor man holder vejret og koncentrerer sig om at overleve, siger Jakob Høholdt.

Virksomheds-turn-around'en har betydet en række omrokeringer og en række fyringer.

Blandt andet valgte man at neddrosle den del af virksomheden, der beskæftiger sig med netværk og sikkerhed.

- Vi er lidt færre i dag end i 2003, men jeg forventer at ansætte en lille håndfuld nye folk inden udgangen af 2006, siger Jakob Høholdt. Det vil bringe Proact op på 23 medarbejdere.

Bedre forretningsforståelse

Den nye fremgang skyldes ifølge direktøren blandt andet et skarpere fokus på forretningsforståelse overfor kunderne.

- Vi er blevet bedre til at snakke med kunderne om deres forretning. Det handler ikke mere om hurtigere harddiske og større kapacitet, selvom vi altid har været kendt som en meget teknisk funderet virksomhed. Det er vi stadig, men vi har fået den anden dimension med, siger han.

Også flytningen sidste år fra Birkerød i Nordsjælland til Frederikskaj i Københavns Sydhavns nye forretningskvarter, har bidraget positivt til udviklingen, da man er kommet tættere på kunderne, mener Jakob Høholdt .

Koncernregnskabet for første kvartal af 2006 er lige på trapperne.

- Vi er børsnoteret, så jeg kan ikke udtale mig om det. Men man må gerne smile, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere