Milliardæren Richard Bransons Virgin Group sælger en ejerandel på 70 procent af selskabet Virgin Mobile til britiske NTL for op mod 10 milliarder kroner.
Samtidig tilbyder NTL de øvrige aktionærer i selskabet at overtage deres resterende 30 procent af aktierne.
Det nye selskab fortsætter med Virgin-navnet og skal fremover tilbyde både bredbånd, fastnet- og mobiltelefoni samt tv-signaler til kunderne.
Har været længe undervejs
- Den her aftale har været længe undervejs. Det burde heller ikke være noget problem for minoritets-aktionærerne Taget i betragtning, at Virgin Mobile's bestyrelse har accepteret tilbuddet, siger analytiker Damien Chew fra ING Financial Markets til Reuters.
Virgin-milliardæren Branson modtager som led i handlen en aktie- og bestyrelsespost hos NTL.
Det nye selskab vil blive relanceret under Virgin-navnet i løbet af de kommende 12 måneder, oplyser NTL's administrerende direktør Steve Burch.
NTL fusionerede for nylig med selskabet Telewest. Ifølge Steve Burch er der ikke nye overtagelser på vej i den nærmeste fremtid.