Udenlandske kunder vender røde tal til sorte

Det danske it-sikkerhedsfirma Neupart, der sidste år åbnede kontorer i Tyskland og USA, har nu etableret et egentligt selskab i Tyskland. Store kunder i begge lande vender selskabets minus til plus.

Neupart, der sælger it-sikkerhedsløsninger, tog sidste år de første skridt til en international ekspansion og annoncerer, at flere store kunder er i hus, og at røde tal er vendt til sorte.

Sidste års salgskontor i Tyskland er nu afløst af et egentligt selskab, og Neupart har indgået aftale med indtil videre 15 partnere.

- Vi er gået til udlandet med vores softwareløsninger, der består af fem selvstændige produkter, og den palette appellerer tilsyneladende til kunderne, siger Lars Neupart, direktør og stifter af Neupart.

Melitta er i hus

I Tyskland har Neupart valgt at satse på en partnerstrategi, hvor selskabets software sælges gennem mindre konsulentvirksomheder. Det har givet Neupart flere tyske kunder, hvor den seneste er den verdensomspændende koncern indenfor kaffemaskiner og husholdningsprodukter Melitta.

- Tyskland er et meget interessant marked for os. Der er tilsyneladende ingen spillere i markedet, som har hele den palette af produkter, vi tilbyder, siger Lars Neupart.

Ekspansionen skal hjælpe virksomheden ind på en lukrativ vej efter år med underskud. Det sidste offentliggjorte regnskab fra 2004 viste et underskud på 600.000 kroner og en egenkapital, der var i minus med godt 700.000 kroner.

- Det går helt klart den rigtige vej nu, siger Lars Neupart, der afslører, at samtlige røde tal i de tidligere regnskaber er forsvundet fra 2005-tallene, der endnu ikke er godkendt af revisionen.

Tjent hjem på et år

Der er opsving i Tyskland, og Lars Neupart forventer, at den tyske investering tjener sig hjem i løbet af et år.

Udover selskabet i Tyskland etablerede Neupart allerede sidste år et salgskontor i North Grafton, Massachusetts. Også her er de første ordrer i bogen heriblandt Agency for Workforce Innovation i staten Florida.

Virksomhedens bestyrelsesformand, Stig Bøgh Karlsen, vurderer, at den skrappe konkurrencesituation i USA er sundt for Neupart.

- I sidste ende er konkurrencen med til at styrke os til gavn for både vores kunder og os selv, udtaler bestyrelsesformanden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere