Kort nyt fra it-verdenen

Civitas implementerer Navision for millioner. USA strammer antiterrorlov. Små firmaer efterlyser uni-hjælp. Herning-firma overtager Canon-teknikere. Danmark i front i kamp mod børneporno. Skype klar med løsning til de små. Ny portal om sundhed og velvære. TastSelv på nettet fylder 10 år.

Civitas implementerer Navision for millioner

Skiftet til økonomisystemet Navision Stat på Undervisningsministeriets område udløser en millionordre til KMD-selskabet Civitas. Selskabet skal levere konsulentbistand til 185 amtslige institutioner som gymnasier og erhvervsskoler for fem millioner kroner, oplyser administrerende direktør i Civitas, Anette Brydegaard.

USA strammer antiterrorlov

Præsident Bush har underskrevet en ny udgave af antiterrorloven, som blev indført efter angrebene på USA 11. september 2001. Den såkaldte Patriotlov udvider forbundsstatens muligheder for at foretage aflytninger og ransagninger og gennemgå private optegnelser og udveksle oplysninger. Kongressen har samtidig vedtaget en parallel lov, der giver bedre beskyttelse af borgerrettighederne, skriver DR Online.

Små firmaer efterlyser uni-hjælp

Mindre og mellemstore it-virksomheder ser positivt på øget samarbejde med universitetsverdenen. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Information og Communication Technologies på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Ifølge undersøgelsen er virksomheder med op til fire ansatte generelt interesseret i samarbejde. De større virksomheder foretrækker samarbejde om økonomi, strategi samt teknisk udvikling og forskning. Rapportens konklusioner fremlægges og diskuteres ved en workshop på DTU på mandag.

Herning-firma overtager Canon-teknikere

It-selskabet Partner Herning har overtaget 15 serviceteknikere fra Canon. Partner Herning overtager samtidig serviceringen af Canon-maskiner i Midtjylland. Canon Danmark fyrede for nylig en række serviceteknikere i København, Århus og Kolding efter selskabet kom ud af 2005 med et tocifret millionunderskud.

Danmark i front i kamp mod børneporno

Blandt 23 europæiske lande er Danmark sammen med Sverige, Norge og England allerlængst fremme med tiltag for at komme børnepornoen til livs. Det viser en international sammenligning, som IT- og Telestyrelsen har udarbejdet for videnskabsminister Helge Sander (V). En væsentlig del af indsatsen er udbredelsen af de såkaldte internetfiltre, der forhindrer besøg til hjemmesider med børneporno. 98 procent af danske internetbrugere er i dag beskyttet af sådan et filter.

Skype klar med løsning til de små

Telefonitjenesten Skype går efter de små virksomheder med løsningen Skype for Business, der netop er lanceret. Skype for Business udbygger Skypes eksisterende tilbud til små virksomheder med en særlig website, ny hardware fra Plantronics samt nye funktioner i Skypes kontrolpanel, så det bliver nemmere at håndtere grupper af brugere.

Ny portal om sundhed og velvære

Den nye portal Sundhedsbørsen vil tage kampen op med blandt andre Netdoktor.dk. Bag den nye portal om sundhed, velvære og forebyggelse står selskabet Prescriba, der udvikler diagnoseværktøjer. Tjek helbredet på sundhedsborsen.dk.

TastSelv på nettet fylder 10 år

Skats TastSelv på internettet fylder 10 år i marts. TastSelv-systemet er udviklet af Skat i samarbejde med CSC og var i 2005 nomineret til EU's eEurope Awards.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere