Microsoft: EU holder med konkurrenterne

Microsoft anklager EU for at lytte for meget til konkurrenterne i forhold til monopolsagen mod Microsoft. EU-Kommissionen gentager til gengæld truslerne om dagbøder.

Softwaregiganten Microsoft beskylder EU for at tage parti imod selskabet i stedet for at fungere som en neutral kontrollant af markedet.

Anklagerne kommer som følge af EU's fortsatte undersøgelser af Microsofts dominerende position, hvor EU-Kommissionen mener, at Microsoft ikke har opfyldt de krav, somEU stillede efter afgørelsen i monopolsagen mod selskabet.

EU i lommen på konkurrenterne

EU-Kommissionen har udpeget datalogiprofessor Neil Barrett til at overvåge, at Microsoft opfylder kravene om interoperabilitet med selskabets serversoftware.

Ifølge Microsoft har EU-Kommissionen imidlertid tilskyndet til en række møder mellem Microsoft-konkurrenter som Sun og IBM og Neil Barrett og EU's it-eksperter.

Microsoft mener også, at Kommissionen har været under indflydelse fra konkurrenterne, da den kritiserede Microsofts indsats i forhold til at udlevere information til at opfylde kravet om interoperabilitet.

EU svarer ifølge nyhedsbureauet AP igen over for Microsofts beskyldninger ved at true Microsoft med bøder, hvis selskabet ikke ændrer forretningsadfærd.

Store bøder venter

- Hvis vi holder den linje, vi følger nu, så vil der komme bøder, og det vil ikke være små bøder, siger konkurrencekommissær Neelie Kroes til Dow Jones Newswire ifølge AP.

EU har truet med dagbøder på 15 millioner kroner med tilbagevirkende kraft, hvis Microsoft fortsat ikke lever op til kravet om at udlevere information til brug for interoperabilitet.

Microsoft på sin side fastholder, at selskabet har arbejdet på højtryk for at leve op til EU's krav.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere