IBM og Novell i modspil til Microsoft-ID

IBM og Novell vil forsøge at skabe et open source-alternativ til den identitetsteknologi kaldet InfoCard, som Microsoft vil lancere sammen med Windows Vista.

IBM og Novell er gået sammen med det nystartede Parity Communications og Harvard Law School om at udvikle et open source-alternativ til den alt-i-én-online-identitet, InfoCard, som Microsoft vil lancere sammen med Windows Vista. Det skriver cio-today.com.

Alternativet er døbt Project Higgins og skal fungere som en platform, som især forbrugere kan bruge til at holde styr på deres personlige oplysninger over for internetbaserede it-systemer.

Opstillede regler

Således skal platformen gøre det muligt at opstille regler for, hvilke oplysninger forskellige systemer må udveksle med hinanden.

Projektet skal udfordre Microsofts InfoCard, der bliver en del af Windows Vista og version 7 af webbrowseren Internet Explorer.

Microsoft har tidligere forsøgt sig med noget tilsvarende i form af Passport, der dog aldrig har slået igennem uden for Microsofts egne internettjenester.

InfoCard har dog en anden opbygning, da én adgangskode ikke giver alle webtjenester adgang til alle oplysninger gemt i det virtuelle id-kort.

Flere arbejder i samme retning

Der eksisterer allerede en række projekter, der arbejder i samme retning som InfoCard og Project Higgins, blandt andet Liberty Alliance og Project Shibboleth.

- Jo flere folk, der bliver involveret, jo mere kompliceret bliver identitetsstyring i stedet for at blive mere enkelt. En samlet løsning ville være enklere, siger chefanalytiker Andrew Jaquith fra Yankee Group til cio-today.com.

Relevant link

Project Higgins




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere