Telegigant sagsøgt for aflytninger

Borgerrettighedsorganisationen EFF lægger sag an mod teleselskabet AT&T, fordi selskabet har givet sikkerhedstjenesten NSA adgang til dets netværk.

Den amerikanske telegigant AT&T bliver sagsøgt af borgerrettighedsorganisationen Electronic Frontier Foundation, EFF, for selskabets rolle i sagen om aflytninger af amerikanske borgeres telefonsamtaler.

Aflytningerne er foretaget af sikkerhedstjenesten NSA og har vakt oprør i USA, fordi de er blevet gennemført uden dommerkendelser.

Bush-regeringen har forsøgt at retfærdiggøre aflytningerne med, at det ville bringe landets sikkerhed i fare, hvis sikkerhedstjenesten først skulle skaffe dommerkendelser.

For mange sager

Der findes imidlertid allerede en særlig hemmelig instans, der netop kan udstede dommerkendelser til hemmelige aflytninger, men regeringen har henvist til, at der var for mange sager til at instansen kunne behandle dem i tide.

Nu forsøger EFF altså at gøre teleselskabet AT&T ansvarlig for dets rolle i sagen.

- Teleselskaberne har forrådt deres kunder ved ulovligt at give NSA direkte adgang til deres netværk og databaser og må holdes ansvarlige. AT&T er nødt til at sætte et skilt på døren, der siger "kom tilbage med en dommerkendelse", siger jurist Kurt Opsahl fra EFF.

Organisationen mener, at teleselskabet har givet efterretningstjenesten fuld adgang til at overvåge samtaler og finde mønstre i logfilerne i selskabets enorme database.

Den amerikanske grundlov fastslår, at ingen borgere kan gøres til genstand for en ransagning uden en dommerkendelse. Det blandt andet denne ret, EFF vil føre sig sag på baggrund af.

AT&T ønsker ikke at kommentere verserende sager.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere