Gebyr-sænkning skal fremme sikker e-handel

Kreditkortfirmaet MasterCard vil opmuntre især de mindre internetbutikker til at tage hånd om sikkerheden ved at sænke gebyrer og tilbyde hjælp til sikkerheden.

Kreditkortfirmaet MasterCard vil forsøge at opmuntre især de mindre internetbutikker til at stramme op på sikkerheden gennem gebyrsænkning og gratis tilbud om skanning for sårbarheder.

Selskabet vil i første omgang sænke transaktionsgebyret for de butikker, der benytter MasterCards SecureCode til at verificere kortbetalinger via internettet.

Ifølge MasterCard vil gebyret med SecureCode være op mod 16 procent lavere end gebyret for en transaktion ansigt til ansigt med kunden i en butik.

Samtidig vil butikkerne få et tilbud om at få udført en gratis skanning af ét af deres systemer for at finde eventuelle sårbarheder, der kan gå ud over sikkerheden.

MasterCards initiativ kommer efter et år med øget fokus på identitetstyveri især i USA, hvor især tyveri af persondata i forbindelse med internetbetalinger kom i søgelyset efter en række sager.

Derfor vil MasterCard nu forsøge at uddanne især de mindre butikker til at få en bedre forståelse for sikkerhed omkring internetbetalinger.

- Vi arbejder sammen med de handlende ved at tilbyde dem brugbare værktøjer og hjælper dem med at beskytte deres kunders data, siger sikkerhedsdirektør Chris Thom fra MasterCard ifølge en pressemeddelelse.

Blandt værktøjerne er tilbuddet om at få skannet én IP-adresse for sårbarheder af ét af seks selskaber, MasterCard samarbejder med.

Skanningen skal primært hjælpe de handlende til at forstå, dels hvordan skanningerne foregår, og dels hvordan resultaterne skal fortolkes.

Et voksende sikkerhedsproblem findes i de webapplikationer, som internetbutikkerne bruger. Specielt de systemer, butikken har udviklet internt, kan indeholde alvorlige sikkerhedshuller, som butikken er alene om at kunne opdage og rette, før hackere udnytter dem.

Herhjemme foreslog Foreningen for Dansk Internethandel i sidste måned at sænke gebyret på det mere sikre eDankort, som har floppet siden introduktionen for to år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere