BluePhoenix: Der er vækst på agendaen

Nasdaq-noterede BluePhoenix Solutions, der beskæftiger sig med IT Enterprise Modernization, har skiftet ud i toppen. Den nye danske direktør forventer at øge omsætningen med otte millioner kroner i år.

Over hele verden ser virksomheder i øjnene, at deres systemer er forældede. Indpakningen er for gammel, og det lever BluePhoenix Solutions godt af.

Sidste år omsatte virksomheden, der har nordisk hovedkvarter i Danmark, for 80 millioner kroner og nåede et resultat før skat på en 4,4 millioner.

- I år forventer jeg, at vi øger omsætningen med 10 procent og fastholder den positive bundlinie, og i 2006 regner jeg med, at vi yderligere øger omsætningen med 15 procent, siger Theis Eichel, der blev administrerende direktør for BluePhoenix i midten af oktober.

BluePhoenix opstod i Danmark, da det israelsk ejede BluePhoenix for et par år siden overtog det tidligere SDC-ejede FinansSystem.

BluePhoenix står i dag på tre ben: Udvikling af store systemer til finanssektoren, løsninger med AppBuilder til software-udviklingsbranchen samt modernisering af gamle systemer (IT Enterprise Modernization).

Sidder på 20 procent

Ifølge Theis Eichels sidder BluePhoenix på omkring 20 procent af verdensmarkedet for IT Enterprise Modernization, som er den engelske term for opgradering af ældre it-systemer.

- Vi har 90 medarbejdere her i Danmark og flyver herfra til opgaver i de andre nordiske lande, siger Theis Eichel.

Væsentlige konkurrenter på området er IBM og det ligeledes amerikanske selskab Cast Software.

Helt konkret hjælper Bluephoenix virksomheder med at migrere applikationer fra et leverandørejet og ofte mainframe-baseret miljø til moderne, åbne teknologier som Java, J2EE, relationelle databaser og web-baserede brugergrænseflader.

Udover Theis Eichel har Blue Phoenix ansat Preben Fugl Andersen som driftsdirektør.

Han kommer fra en direktør-stilling hos Sun Microsystems og skal blandt andet stå i spidsen for et skærpet fokus på de væsentligste forretningsområder.

Virksomheden har 12 kontorer i blandt andet USA, Storbritannien, Danmark, Tyskland, Italien, Holland, Australien og Israel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere