Microsoft bag synkroniseret flerkilde-RSS

Microsoft arbejder på en udvidelse til RSS-teknologien, som skal bruges til blandt andet at synkronisere mødekalendere, idet teknologien vil kunne gøre RSS til flervejskommunikation.

Microsoft arbejder på at udvikle en udvidelse til den populære RSS-teknologi, som vil gøre den brugbar til at synkronisere informationer mellem brugere.

RSS benyttes i dag primært til at publicere nyt indhold til brugere at websteder eller nyhedstjenester, som via et RSS-feed kan få de nyeste overskrifter, når de offentliggøres.

Microsoft vil imidlertid gerne bruge den samme teknologi til at udveksle andre informationer mellem brugere.

Derfor har selskabet udviklet en udvidelse til RSS, som det kalder Simple Sharing Extensions eller SSE.

Med SSE vil to brugere eksempelvis kunne opdatere en webapplikation med nyt indhold ved hjælp af hvert deres SSE-udvidede RSS-feed. Samtidig vil det fungere begge veje, så de to brugere også får den opdaterede version sendt via feed'et.

Det kræver, at SSE tilføjer funktioner til detaljeret versionsstyring for at undgå konflikter mellem opdateringer fra forskellige brugere.

Microsoft forestiller sig, at SSE vil kunne bruges til synkronisering af eksempelvis mødekalendere fra forskellige mobile hardwareplatforme.

Microsoft har baseret teknologien på RSS 2.0 og frigivet SSE version 0.9 under samme åbne licensbetingelser.

Trods den åbne Creative Commons-licens er der altid grund til at være på vagt over for, om Microsoft forsøger at sætte sig på formatet, påpeger analytiker Chris Harris-Jones fra det britiske analysefirma Ovum.

- Microsoft er berygtet for at udvikle, hvad selskabet kalder "standarder", men som reelt er "Microsoft-standarder," siger Chris Harris-Jones.

Et eksempel på dette var Microsofts egen udvidelse af Suns programmeringssprog Java, som ikke var kompatibel med Suns version.

Valget af lige netop RSS 2.0 undrer dog samtidig Chris Harris-Jones. Det er en specifikation, som ikke ser ud til at ville blive videreudviklet, hvilket har fået mange til at kaste blikket på alternativet Atom, som er ved at blive ratificeret som en standard af Internet Engineering Task Force.

- Det ville være rart, hvis Microsoft ville støtte Atom og ansøge om standardisering for SSE sammen med Atom, så det hele ville blive en del af en internationalt anerkendt standard, siger Chris Harris-Jones.

Microsoft forsvarer valget af RSS 2.0 med, at der er tale om en meget enkel teknologi og oplyser, at SSE i givet fald ville kunne tilpasses til at fungere med Atom.

http://msdn.microsoft.com/xml/rss/ssefaq/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere