Fredagens aviser om it

PET-rådgiver kritiserer terrorpakken. KMD forudser nyt lønkaos i København. Ministerium har hemmeligholdt tele-rapport. Uroen ulmer hos Easy Mobile. Telenor i frontalangreb på TDC Kabel TV. TDC-konkurrenter rasende over lovforslag. WirTek-overskud på mobiludvikling.

PET-rådgiver kritiserer terrorpakken

Danmark bliver ikke et mere sikrere sted at bo med mere overvågning, flere beføjelser til politiet og mindre domstolskontrol i afgørelser om telefonaflytning og udveksling af oplysninger. Det mener terrorekspert og lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, Lars Erslev Andersen, som er blandt Politiets Efterretningstjenestes mest benyttede terroreksperter. (Politiken)

KMD forudser nyt lønkaos i København

De op i mod 55.000 hårdt prøvede medarbejdere i Københavns Kommune skal ikke forvente at få komplet fejlfrie lønudbetalinger, når KMD overtager driften af lønsystemet fra udskældte Accenture 11. november, erkender KMD. It-selskabet advarer allerede nu om, at der også vil være fejl efter KMD overtager opgaven. (Børsen).

Ministerium har hemmeligholdt tele-rapport

I strid med loven har Videnskabsministeriet i årevis hemmeligholdt en ekstern rapport om milliardsalget af mobillicenser til TDC, Telia, Orange og 3. Nu har Folketingets ombudsmand færdigbehandlet en klage og konklusionen er klar: Videnskabsministeriet har handlet i strid med reglerne, og derfor beder ombudsmanden ministeriet om at træffe en ny afgørelse. (Jyllands-Posten)

Uroen ulmer hos Easy Mobile

Store kapitaltilførsler fra TDC truer med at udvande de mindre aktionærer i Easy Mobile, der - ifølge aktionær og nyligt fyret Easy Mobile-direktør Frank Rasmussen - er parat til at forsvare deres ejerandel. Han oplyser, at han står sammen med aktionærer, der "har brede skuldre". (Børsen)

Telenor i frontalangreb på TDC Kabel TV

Gennem Canal Digital opruster den norske telegigant Telenor nu i kampen om de danske kabeltv-kunder. Med opkøbet af OE Kabel TV, håber Canal Digital at kunne tage markedsandele fra TDC og Telia Stofa. (Børsen)

TDC-konkurrenter rasende over lovforslag

Cybercity, Telia og IT-Brancheforeningen raser over nyt lovforslag, som sikrer TDC fortsat overbetaling, når en kunde køber både fastnettelefoni og adsl på samme linje hos et konkurrerende selskab. (Børsen)

Cybercity flytter ind hos Sonofon

Cybercitys godt 300 medarbejdere flytter til Sonofons københavnske hovedkvarter. Sonofon og Cybercity fortsætter under egne navne, men gør klar til at præsentere produkter og tjenester, der går på tværs af de to forretningsområder allerede næste år. Begge selskaber er ejet af norske Telenor. (Børsen)

WirTek-overskud på mobiludvikling

Fire år efter virksomheden WirTek i Aalborg blev etableret, kan selskabet notere sig et overskud på 2,8 millioner kroner efter skat. Virksomheden er blandt andet underleverandør til Nokia. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere