Zenitel lander millionkontrakt med Banedanmark

Zenitel Danmark skal for et tocifret millionbeløb stå for drift og vedligeholdelse af Banedanmarks radiotransmissionsnet. Aftalen løber over fire år.

Banedanmark har efter et EU-udbud valgt Zenitel Danmark til at stå for drift og vedligeholdelse af sit radiotransmissionsnet.

Kontrakten omfatter drift, support og vedligehold af Banedanmarks radioanlæg, der bruges til kommunikation mellem Banedanmarks trafikstyringsenhed og DSB og andres togselskabers tog.

Aftalen har en værdi af et ikke offentliggjort tocifret millionbeløb og løber over de kommende fire år.

- Banedanmark skal fokusere på sin kerneforretning, og derfor outsourcer vi de opgaver, der ikke er vores kernopgaver. Det gælder blandt andet radiotransmissionen, udtaler driftsdirektør Henrik Jørgensen, Banedanmark, i en pressemeddelelse.

Som led i den strategi har Banedanmark nyligt outsourcet it-drift til Siemens Business Services og Siemens Communications for et tre-cifret millionbeløb.

Zenitel Danmark overtager med aftalen 10-12 radiomedarbejdere fra Banedanmark.

Banedamark oplyser, at man har valgt Zenitel på grund af selskabets erfaringer med at drive alle former for radio-infrastruktur.

- De kan udføre arbejdet billigere, og når de samtidig overtager vores radiomedarbejdere sikrer vi, at de også har specifikke erfaringer med vores net, siger Henrik Jørgensen.

Hos Zenitel Danmark glæder salgschef Karin Skovgaard sig over, at selskabet er blevet en del af Banedanmarks outsourcing-strategi.

- Service er et vigtigt forretningsområde for Zenitel Danmark. Den her aftale betyder, at vores primære serviceforretning, der i dag ligger i hovedstadsområdet, i højere grad vil blive udvidet til resten af landet, siger Karin Skovgaard.

Zenitel udvider således fra nytår med to afdelinger i Jylland, der udover at løse opgaver for Banedanmark skal styrke virksomheden i det jyske.

Zenitel Danmark er en del af den belgisk-baserede Zenitel-gruppe og beskæftiger i dag 45 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere