Politikere slår bremsen i for teknologi-begejstring

Borgmester i Rødovre Kommune, Erik Nielsen (S), foreslår, at der oprettes et it-etisk råd, der blandt andet skal diskutere omfanget af registrering af data om borgerne. Udmeldingen modtages positivt af flere partier.

Nye teknologiske muligheder har på kort tid rykket samfundet mod en større accept af registrering og overvågning end tidligere, mener borgmester i Rødovre Kommune, Erik Nielsen (S).

Han er bekymret for udviklingen og foreslår nu oprettelsen af en form for it-etisk råd, der skal bidrage til at sikre, at det i højere grad bliver holdninger end de teknologiske muligheder, der definerer udviklingen.

- I mine øjne ville det være fornuftigt, at have et upolitisk og uafhængigt etisk råd, der kan holde øje med it-området og kommer med anbefalinger til, hvordan samfundet skal håndtere mulighederne, siger Erik Nielsen.

Forslaget modtages positivt af SF's retsordfører Anne Baastrup. Også Det Konservative Folkepartis retsordfører Tom Behnke finder idéen fornuftig.

- Principielt synes jeg, at det er en god ide, der skal arbejdes videre med. Vi bør i en eller anden form have et it-etisk råd, der diskuterer de relevante it-problemstillinger og giver politikerne bud på, hvilke dilemmaer, vi bør tage stilling til, siger Tom Behnke.

Han ønsker endnu ikke at lægge sig fast på, hvilken form et nyt råd bør have, eller hvordan rådets opgaver skal defineres.

Udmelding fra borgmester Erik Nielsen kommer i kølvandet på en rapport fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet.

I rapporten anbefaler arbejdsgruppen via lovændringer at styrke borgerne i forhold til det offentlige ved at give dem øget adgang til egne data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere