Studerende sælger it-system til Capgemini

En medicinstuderende udviklede sammen med sundhedspersonalet på Århus Amtssygehus et it-system, der giver overblik over patientforløbet ved operationer. Nu har Capgemini købt løsningen.

Under medicinstudiet blev Martin Vesterby som lægevikar træt af at spilde sin tid på at ringe til en lang række kollegaer flere gange om dagen, når planlagte operationer skulle flyttes eller aflyses.

- Når der eksempelvis kom akutte patienter brugte jeg meget tid på at ringe eller gå rundt på gangene for at gentage den samme besked til forskellige faggrupper, så alle kendte den nye plan, siger Martin Vesterby.

Derfor gik han sammen med Århus-firmaet LBJ i gang med at udvikle et overvågningssystem, der via informationstavler på sygehuset kunne holde de relevante medarbejdere opdateret på patienternes status.

Visuel information

Resultatet af arbejdet blev løsningen NEPO, der nu er købt af it-virksomheden Capgemini, som blandt andet leverer løsninger til elektroniske patientjournaler.

Systemet bag løsningen udviklede den nu færdiguddannede læge Martin Vesterby efter at have analyseret arbejdsgangene på to afdelinger på Århus Amtssygehus.

I første omgang overvejede Martin Vesterby at udstyre medarbejderne med håndholdte computere, men systemet blev i stedet baseret på informationstavler på afdelingerne.

På tavlerne informeres personalet ved hjælp af blandt andet farvekoder om, hvor patienterne befinder sig i patientforløbet. Tavlerne følger samme princip, som benyttes til at informere passagerer i en lufthavn om flytrafikken.

- Løsningen visualiserer for personalet, hvilke opgaver, der er i gang lige nu, og hvilke opgaver der eksempelvis er forsinkede. På den måde kan de relevante personer selv holde sig orienteret, siger Martin Vesterby.

Bedre patient-statistik

Det øgede overblik over patienternes status gør det nemmere for personalet at planlægge arbejdet og informere patienterne korrekt, mener afdelingsdirektør Ole Bach Andersen i it-virksomheden Capgemini.

Capgemini har købt løsningen af Martin Vesterby med henblik på videreudvikling sammen med blandt andet virksomhedens booking-moduler til sygehuse.

- Løsningen gør selve prioriteringsøvelsen nemmere. Samtidig sænker det stressniveauet, at personalet selv kan følge med i, hvilke opgaver der venter, siger Ole Bach Andersen.

På længere sigt vil løsningen endvidere gøre det muligt i højere grad at indsamle data og lave statistik på patientforløbene med henblik på at optimere arbejdsgangene på de enkelte afdelinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere