Første test af USB 2.0

De første produkter, der overholder den lynhurtige USB 2.0-standard, er netop kommet på markedet. Det store gennembrud for USB 2.0 kommer i 2002, men vi tyvstarter med en test, der viser, hvad vi kan vente os. USB 2.0 er hurtig og virker helt uden problemer.

40 gange så hurtig

USB er en ganske smart standard for tilslutning af eksterne enheder til computere. Efter installation af en driver en gang for alle, kan man tilslutte eller frakoble enheder uden genstart af computeren, og hastigheden for overførsel af data er højere, end tilfældet er for de traditionelle serielle og parallelle porte.

Alligevel har hastigheden for den nuværende USB 1.1-standard sat nogle grænser for, hvad standarden har kunne bruges til. USB 1.1 kan maksimalt klare 12 megabit i sekundet, og det er for eksempel for lidt til harddiske, dvd-drev og hurtige cd-drev. Derfor er der udviklet en ny version af USB, nemlig USB 2.0 eller Hi-Speed USB, hvor overførselshastigheden er 40-doblet til hele 480 megabit i sekundet. Dermed skulle det være slut med den lange ventetid, for hastigheden er rigelig til en tilfredsstillende ydelse for langt de fleste enheder, herunder scannere, printere, MP3-afspillere, lommecomputere, digitale kameraer og alverdens andre former for eksternt udstyr.

Nøjagtigt som med USB 1.1 er det meningen, at understøttelse af USB 2.0 skal være standard på bundkort, og den lader til at blive bredt accepteret hos producenterne. Det varer nu et stykke tid endnu, før man kan forvente at finde USB 2.0-understøttelse på størstedelen af markedets bundkort. Det er nemlig både billigst og smartest, hvis det er bundkortets chipsæt, der har indbygget understøttelse af standarden, og indtil videre eksisterer disse chipsæt ikke.

Når der alligevel er ved at dukke bundkort med USB 2.0 op på markedet, skyldes det en særlig controller-chip på bundkortet. Chipsættene til USB 2.0 er dog lige om hjørnet, for eksempel vil en ny ICH4 Southbridge fra Intel understøtte standarden. Desuden lanceres VIA Apollo P4X333 først i det nye år, og dette chipsæt understøtter Pentium 4 og USB 2.0. Indtil da kan man også vælge at investere i et PCI-kort eller et pc card med USB 2.0-porte.

Testen

Det lykkedes os at skaffe et bundkort med USB 2.0-controller, nemlig K7T266 Pro2-RU fra MSI. Dette bundkort understøtter fire USB-porte efter 2.0-standarden og lige så mange efter 1.1-standarden. MSI var tidligt ude med kortet, men først i løbet af den sidste uges tid er der kommet fungerende drivere og en tilhørende BIOS-opdatering i beta-version til, så UBS 2.0 kunne komme til at virke. Det er for øvrigt en USB 2.0-controller fra NEC, der sidder på kortet.

En test af USB 2.0 kræver naturligvis også en ekstern enhed med standarden. Vi har fået fat i den lille PlexWriter S88TU cd-brænder fra Plextor. Dette bærbare drev kan læse med maksimalt 24x og skrive til CD-R eller CD-RW med 8x.

Vi lod forsøget gå ud over Windows 98SE. Der skulle også være drivere klar til Windows ME og 2000, mens USB 2.0-drivere til Windows XP følger med i den første opdateringspakke (service pack) til styresystemet.

Når først alle drivere er installeret, foregår tilslutningen helt gnidningsfrit. Som bruger bemærker man ikke umiddelbart, om man har tilsluttet drevet til USB 2.0 eller USB 1.1, men det fremgår, når man måler hastigheden for dataoverførsel.

Vi forsøgte os med at kopiere 646 megabyte data fra en CD-R til harddisken via USB 2.0 og bagefter via USB 1.1. Der var tale om en blanding af store og små filer. Med cd-drevet tilsluttet en USB 2.0-port tog kopieringen 345 sekunder, og det svarer til en gennemsnitlig overførselshastighed på 1923 kilobyte i sekundet eller knap 13x. Til sammenligning tog samme proces to-en-halv gang så lang tid, nemlig 840 sekunder, over USB 1.1, svarende til en hastighed på mellem 5x og 6x. Det er alt, hvad man kan forvente at den afgående standard, og det fortæller noget om potentialet i USB 2.0.

Skrivning foregik smertefrit med de lovede 8x over USB 2.0, og en cd kunne fyldes med 650 megabyte data på godt ni minutter. Med USB 1.1 tog det næsten 14 minutter. Her sparer man også tid, men eftersom den maksimale brændehastighed på 8x er ret beskedent, er tidsbesparelsen ikke overvældende. Med de nyeste eksterne 24x cd-brændere er der mere idé i at anvende USB 2.0.

Fremtiden

Netop når det gælder cd-drev og harddiske er det forholdsvist nemt for producenterne at forvandle traditionelle ATAPI-drev til USB 2.0-drev. Det kræver blot indbygning af en lille chip, der oversætter signalerne fra den ene standard til den anden. Derfor kan vi snart forvente at se masser af diske og drev, der understøtter den nye USB-standard.

Den største konkurrent til USB 2.0 er IEEE 1394, også kendt som FireWire. Det lader til, at sidstnævnte bliver ved med at være den foretrukne standard for overførsel af video. USB 2.0 lægger beslag på flere ressourcer på computeren, men til gengæld er standarden billigere at implementere.

Generelt vil der komme bunker af USB 2.0-enheder på markedet, efterhånden som de nødvendige chips kommer ned i pris. Blandt de produkter, der allerede er lanceret, kan vi i flæng nævne scanneren Perfection 2450 fra Epson, en harddisk fra Maxtor og et kombineret dvd-drev og cd-brænder fra Addonics.

Hvis man vil vide mere om USB eller finde ud af, hvilke produkter der opfylder USB 2.0-standarden, er det officielle website for USB Implementers Forum, www.usb.org, et godt sted at begynde. EverythingUSB.com og AllUSB.com kan også være værd at besøge.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere