Den sejeste pc

Vi har samlet en pc med den splinternye AMD Athlon XP 1900+ processor på et Iwill XP333-R bundkort med hurtig DDR RAM. Hertil kommer lynhurtige harddiske i RAID 0 og et GeForce3 grafikkort. Vi har aldrig set magen til testresultater.

Hurtig hardware

Vi har forsøgt at samle den hurtigste pc, man kan tænke sig med de pc-komponenter, der er til rådighed i øjeblikket. Som grundsten i opbygningen af pc'en har vi brugt en AMD Athlon 1900+ processor med en clockfrekvens på 1,6 GHz monteret på et Iwill XP333-R bundkort. Kortet er forsynet med chipsættet ALiMAGiK 1, der understøtter en hurtig hukommelsestype ved navn DDR333, også kaldet PC2700 DDR RAM. Endvidere har bundkortet integreret IDE RAID, så man kan få to harddiske til at arbejde sammen.

Vi kunne desværre ikke fremskaffe PC2700 RAM, idet teknologien endnu er meget ny. I stedet har vi sat 256 megabyte Corsair PC2400 CAS2 DDR RAM i maskinen. Grafikkortet er et ASUS V8200T5 med GeForce3 Ti500, og harddiskene er to lynhurtige Maxtor DiamondMax Plus D740X ATA/133 med 7200 RPM. Harddiskene blev sat til RAID 0 (striping), hvor data spredes ud på begge diske, hvilket bidrager til en forøget ydelse.

Som prikken over i'et er ovennævnte hardware, en dvd-brænder, diskettedrev samt et seks kanals lydkort med SPDIF smidt i et ganske lækkert sort og støjsvagt kabinet fra Antec.

Testen

Vi testede systemet ved hjælp Business Winstone 2001, der tester den samlede systemydelse ved afvikling af en række almindelige kontor-applikationer, og Content Creation Winstone 2001, der giver et mål for pc'ens ydelse ved afvikling af seks krævende multimedie-programmer. Skærmens opløsning blev sat til 1.024x768 med 32 bit farver, med mindre andet er angivet. Styresystemet var Windows 2000.

Business Winstone 2001 gav maskinen et resultat på 67,8, og Content Creation Winstone 2001 gav 83,1 point. Det er første gang, vi er kommet over 80 point i sidstnævnte benchmark. På et system med Athlon XP 1800+ (1,53 GHz), som vi tidligere har testet, var tallene henholdsvis 61,2 og 76,7 point. Det var vel at mærke på et system med PC2100 DDR RAM og uden RAID.

Halvdelen af forbedringen i ydelsen skal tilskrives harddiskenes hastighed samt RAID-konfigurationen, mens resten først og fremmest ligger i de ekstra megahertz. Den høje båndbredde til hukommelsen har sandsynligvis ikke haft den helt store betydning, idet systembussen jo stadig kører med 266 megahertz. Overførslen af de store grafikfiler i Content Creation har dog kunne foregå lidt hurtigere.

Rekorder i 3D

Også når det gælder 3D-grafik er der tale om den hurtigste pc, vi har haft i testcentret. Vi testede ydelsen ved afvikling af 3D-applikationer ved hjælp af benchmark-programmer 3DMark2001, der benytter DirectX 8, samt det gode gamle skydespil Quake III Arena, der er baseret på OpenGL. Her har overførselshastigheden til og fra harddiskene ingen betydning, men til gengæld giver den hurtigere hukommelse nogle ekstra point her.

I 3DMark2001 kom vi op på 7.830 point. Her var det et system med 2 GHz Pentium 4 og PC800 RDRAM, der havde den hidtidige rekord med 7.017 point. Det er en ganske pæn forøgelse af grafikydelsen, og resultatet understreger, at man kan bygge en hurtigere pc med Athlon XP end med Pentium 4.

I Quake III Arena kunne maskinen levere 227 billeder pr. sekund med opløsningen 640x480 i normal kvalitet. Med den højeste kvalitet og opløsningen 1.024x768x32 blev det til 185 billeder pr. sekund. Pentium 4 præsterede henholdsvis 213 og 167 billeder i sekundet - tallene taler for sig selv.

Vi modstod fristelsen for at overclocke. Vi kunne utvivlsomt have trukket mindst ti procent højere ydelse ud af systemet, hvis vi have skruet op for frekvensen på processoren og grafikkortet. En pc som den, vi har haft mellem hænderne, bør kunne tilfredsstille selv den mest forvænte computerentusiast.

Den hurtige pc er samlet med hjælp fra Unicomputer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere