Politiker kræver danske penge til GPS-rival

Dansk forskningspolitik er på neanderthal-niveau, når regeringen ikke vil investere mere i EU's store satellitprojekt Galileo, et alternativ til GPS. Bredsiden affyres af Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet.

Når EU får sine egne navigationssatellitter skal europæerne ikke takke danskerne. Regeringen afviser at bruge flere penge på rumforskning.

Det har fået Britta Thomsen (S), som er næstformand for Europa-Parlamentets udvalg for industripolitik, til at fare op som en raket.

- Sjældent har jeg set et værre eksempel på kortsynet og fantasiløs politik fra regeringens side, siger Britta Thomsen.

I en pressemeddelelses kalder hun regeringens afvisning af at investere mere i rumforskning for "dansk forskningspolitik på neanderthal-niveau".

Danmark bør som minimum investere én procent af den milliard euro, Parlamentet tirsdag stemmer om at bevillige til anden fase af Galileo-projektet, er holdningen hos den danske MEP.

Det er en investering på cirka 75 millioner kroner. Danmark har allerede skudt 41 millioner kroner i Galileo for overhovedet at være med i projektet.

Galileo bliver den direkte konkurrent til de amerikanske navigationssatellitter, som i dag udgør GPS-nettet (Global Positioning System).

Ideen er blandt andet at sikre et europæisk kontrolleret navigationsnet-net.

GPS-nettet er kontrolleret af den amerikanske hær, der efter forgodtbefindende kan ændre på nøjagtigheden, som det skete blandt andet under Golf-krigen i Irak.

Britta Thomsen mener, at Danmark er på vej ud på et sidespor i forbindelse med projektet.

- Samtidig går Danmark glip af tusindvis af arbejdspladser, fordi vi er godt på vej til at blive hægtet af EU's storstilede satellitprojekt, mener hun.

Galileo skaber omkring 150.000 nye arbejdspladser. Mellem 10.000 og 30.000 af dem kan blive danske, vurderer Britta Thomsen.

- Galileo er et kæmpe potentiale for fremtiden. Rumforskning er den sektor, der giver det største afkast. For hver investeret krone, får vi otte igen, siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere