Delstat vil droppe Microsoft Office

Open source er på vej til at sikre sig det første betydelige fodfæste inden for den offentlige sektor i USA, efter delstaten Massachusetts planlægger at vælge formatet Opendocument til administrationen. Det betyder i praksis et farvel til Microsofts Office-pakke.

Den amerikanske delstat Massachusetts er klar til at droppe alle lukkede dokument-formater og i stedet benytte sig af det åbne format Opendocument.

Det vil betyde en udfasning af Microsofts Office-pakke i delstatens administration til fordel for programmer, der understøtter Opendocument.

Det gælder blandt andet Openoffice, Staroffice, KOffice og IBM's Workplace.

Opendocument er et åbent format udviklet af standardiserings-organisationen Oasis og baseret på XML.

Beslutningen om at anbefale at opgive de lukkede formater kommer ifølge delstatsadministrationens it-direktør, Peter Quinn, efter diskussioner med repræsentanter for it-industrien og eksperter om den fremtidige it-strategi.

- Vi har fokuseret på åbne formaters vigtighed i forhold til både nuværende og fremtidig adgang til offentlige dokumenter, siger Peter Quinn.

I en kommentar udtaler en talskvinde for Microsoft, at Microsoft også støtter åbne formater, hvilket kan ses ved, at Office-pakken understøtter XML.

Men softwaregiganten mener samtidig, at den offentlige sektor ikke skal binde sig til et enkelt format, som Opendocument, der endda muligvis er mindre funktionelt end Microsofts.

Hidtil har open source vundet de største sejre inden for den offentlige sektor i Europa i blandt andet Bergen og München.

Massachusetts vil således være den første større skalp i bæltet for open source inden for den amerikanske offentlige sektor.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Junior Softwareudvikler til ejendomsvurderinger - Lyngby

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

ITSM-koordinator

PensionDanmark

Business Tester
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere