Yahoo og Cisco sammen om anti-spam

Yahoo og Cisco slår nu pjalterne sammen om at arbejde videre på en teknologi, der kan bruges til at bekæmpe spam og svindel med e-mail. Den kombinerede teknologi skal bekræfte afsenderens identitet over for modtageren af en e-mail.

Internetfirmaet Yahoo og netværksproducenten Cisco slår nu to af deres antispam-teknologier sammen. Teknologierne kan bekæmpe spam og internetsvindel ved at bekræfte e-mail-afsenderens identitet over for modtageren.

Et af sikkerhedsproblemerne på internettet er netop, at det er let at skjule sig bag en falsk e-mail-adresse eller ligefrem sende e-mails med andre personer eller organisationers adresse som afsender. Den teknik er også kendt som "spoofing."

Det problem har en række firmaer allerede forskellige bud på at løse. Microsoft har udviklet Sender ID, som det sidste år forsøgte at få slået sammen med Sender Policy Framework, der allerede benyttes i et vist omfang på internettet.

Kryptering

Yahoos Domainkeys-teknologi bygger på en public key-kryptering. Det vil sige en kryptering, hvor en persons offentlige nøgle kan bruges til at bekræfte afsenderens identitet.

Afsenderens postsystem genererer en signatur ved hjælp af Domainkeys og indsætter den i e-mailens header. Modtageren finder den tilsvarende offentlige nøgle, som afsenderen har gjort tilgængelig via internettets DNS-servere.

Yahoo benytter Domainkeys i sin egen mail-tjeneste og oplyser, at det hver dag modtager over 350 millioner e-mails signeret med teknologien.

Ciscos Identified Mail benytter ligeledes kryptering. Systemet signerer dog selve e-mailen og skaber en ny header, som også viderebringer den offentlige nøgle.

Modtagersystemet vil derefter bekræfte, at den offentlige nøgle er godkendt til at signere e-mails fra den pågældende afsender.

De to firmaer vil nu slå de to teknologier sammen til én under navnet Domainkeys Identified Mail (DKIM), som vil blive gjort gratis tilgængelig for andre it-firmaer, der vil implementere systemet.

Med sammenlægningen vil Ciscos metode til signering af mailens header blive brugt til at sikre meddelelsen undervejs i postsystemet, mens Yahoos teknologi skal bruges til at verificere nøglerne og signaturen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere