Mulighederne er mange, når man skal ud og finde sin næste bærbare computer.
Udvalget er enormt, der støder hele tiden nye modeller til, og hver enkel model byder på indviklede teknikbalde, som kan være svære at afkode.
Her kommer Computerworld dig nu til undsætning med en stribe fælder, som du skal være opmærksom på, så du kan undgå dem i jagten på din næste bærbar.
1. Vælge det forkerte hold
En pc er ikke bare en pc.
Der er tre overordnede lejre, som bærbare maskiner kan falde inden for, med Windows-baserede som den mest udbredte, Apples MacBooks som de mest raffinerede, og Chromebooks med Google web-orienterede styresystem som den mest budgetvenlige.
Her er det vigtigt fra begyndelsen at vælge det hold, der passer dig og dine behov bedst. Alle tre familier har deres respektive fordele og ulemper, men kan kort opsummeres som følger:
Windows-baserede bærbare fås i alle prislag og kvaliteter, har et bredt og åbent økosystem af apps og især spil med en høj grad af brugertilpasning.
Chromebook-familien er fokuseret mod web-apps og Googles økosystem og har den fordel, at selv relativt svage maskiner kan køre styresystemet gnidningsfrit.
MacBook er som regel dyrere, men giver adgang til Apples gennemførte økosystem, som spiller optimalt sammen med selskabets øvrige udstyr som iPhones, AirPods og tjenester som iCloud og Apple Music.
Som en lille joker er Apples iPad udstyret med et tastaturcover, som også er i stand til at fungere som en bærbar, men med de begrænsninger, iPad-systemet har.
2. Købe den forkerte størrelse
Bærbare maskiner fås i alt fra små minimaskiner med en fluevægt på bare et kilo til en monster af en gamer-maskine med en 18 tommer skærm og en kampvægt på det femdobbelte.
Det samme gør sig gældende med hensyn til strømforsyningerne, der kan veje fra 150 til 1000 gram.
Gør dig derfor klare overvejelser om, hvor meget skærmareal du har behov for, hvor tung din maskine må være, og i hvilket omfang maskinen skal bæres eller slæbes med.
En ekstra overvejelse er, hvorvidt du skal bruge særlige funktioner, såsom touch-betjening eller en decideret tablet-indstilling, eller om maskinen næsten alene skal bruges som en stationær pc.
3. Overse skærmkvaliteten
Nogle af de ringeste skærme, man finder i moderne forbrugerelektronik i dag, støder man på i billige bærbare computere.
Selvom opløsningen på en budget-bærbar kan virke tilfredsstillende, typisk Full HD, byder den underliggende skærmteknologi på yderst ringe farver, kontrast og lysstyrke.
Her gør du dig selv en tjeneste ved at undgå skærme med TN-teknologi, under 1000:1 kontrast, mindre end 300 nits lysstyrke og et ringe farverum (typisk omkring opgjort 45 procent af NTSC farverummet) – her er du bedst tjent med 100 procent sRGB eller bedst 100 procent af DCI-P3.
4. Undervurdere tastatur- og touchfelt
Ud over skærmen er tastatur og touch-feltet de vigtigste interfaces, som du anvender – givetvis dag ud og dag ind i årevis.
Sørg derfor om muligt for at afprøve begge dele, før du køber, for at sikre dig at de er behageligt i brug.
5. Ikke at kende den processor du køber
Det kan virke uoverskueligt at forstå, hvordan de processorer, du finder i bærbare, yder i forhold til hinanden.
Der er dog nogle nyttige tommelfingerregler, som kan hjælpe dig med dit valg.
Både AMD og Intel opdeler nemlig deres processorer i serier fra henholdsvis Core i3, i5, i7 og i9 hos Intel, og Ryzen 3, Ryzen 5, Ryzen 7 og Ryzen 9. 9'erne er bedst, 3'erne er værst rent ydelsesmæssigt.
Efterfølgende skal du forholde dig til, hvilken generation de tilhører. Intel-processorer, hvis navn starter med 13, for eksempel Core i5-1335U eller Core i7-13700H, hører begge til den seneste 13. generation.
Det samme gør sig gældende hos AMD, hvor Ryzen 5 7730U eller Ryzen 7 7840HS tilhører den nye syvende generations Ryzen 7000 familie.
Som en grov tommelfingerregel yder nuværende Core i5 næsten det samme som sidste års Core i7, mens en ny i3 yder næsten på niveau med en ældre i5.
Derfor vil du gerne have en model med en ny i5 fremfor en ældre i9 - særligt fordi de nye processorer bruger mindre strøm og derfor tilbyder længere driftstid. Samme regel gør sig også gældende for AMD's processorer.
En vigtig detalje er dog processorens strøm-serie, som hos Intel er kendetegnet med 'U', 'P' eller 'H', som hver indikerer, hvor meget strøm de enkelte serier kan trække, og hvor hurtigt processorerne kan køre. U-serien er optimeret til at være strømeffektive, H-serien er den højest ydende, mens P-serien er et kompromis mellem de to.
Resultatet er, at en Intel Core i5-13500H yder generelt højere end en Core i7-1360P, da den har mulighed for at snurre hurtigere og bruge mere strøm.
I AMD-lejren skelnes mellem U, H og HX serierne, hvor HX er kraftigst.
6. Vælge processor over grafikkort
Inden du investerer en masse i modellen med den kraftigste og dyreste processor, skal du have for øje, at et dedikeret grafikkort kan betyde langt mere for din systemydelse end en kraftigere processor.
Det gælder naturligvis i spil, som langt overvejende er optimeret til grafikkort, men i høj grad også programmer, såsom foto- og videoredigeringsprogrammer, som kan udnytte grafikkortets specialiserede regnekræfter.
Her kan selv en basismodel som Nvidias RTX 3050 eller RTX 4050 gøre en langt større forskel for ydelsen end springet fra en Core i7 til Core i9 processor.
Mange bærbare tyr dog alene til processorens integrerede grafikkort fra enten Intel eller AMD.
Her har sidstnævnte en fordel qua sine mangeårige erfaring med dedikerede grafikkort.
Her kan et high-end integreret grafik såsom, Radeon 780M gøre en god figur og begynde at måle sig med (lidt ældre) dedikerede grafikkort.
7. Ikke at kende modelserierne
PC-producenterne har igennem tiderne skabt en hel underskov af serier til at imødekomme en række nicher i markedet for bærbare.
De fleste deler dog typisk serierne op i billige budget-serier (Lenovo IdeaPad, HP Pavillion eller Acer Aspire) til mere avancerede og raffinerede serier (Apple Macbook Air, Lenovo Yoga, Asus Zenbook, HP Envy), forbi gamer-serier (Asus ROG, Lenovo Legion eller HP Omen) og op til de mest ambitiøse serier (Apple Macbook Pro, Lenovo Yoga Pro eller Dell XPS).
Tilsvarende tilbyder flere af producenter pendant til det professionelle marked i flere lag, såsom Lenovo med sine Thinkpads, HP og sine ZBooks eller Dell Latitude serierne.
8. Overse batteristørrelsen
Batteriet er mindst lige så afgørende for driftstiden, som processoren er for ydelsen.
Her skal det bemærkes, at der selv i en enkelt given model kan være konfigurationer med både små og store batterier. Og du skal naturligvis foretrække det største.
Som tommelfingerregel bør du sigte efter omkring de 60 Wh batteri i lette og slanke maskiner, mens store kraftige maskiner gerne må nærme sig de 100 Wh.
Vær opmærksom på, at batteristørrelse over 100 Wh ikke må medtages ombord på kommercielle flyvninger.
9. Ikke at holde øje med prisen
Når du engang har udset dig din favoritmaskine, kan der være en vis fordel i at følge priserne over tid.
Mange mere forbrugerrettede maskiner sælges nemlig som kampagnevarer, hvor prisen sættes væsentligt ned i den uge eller den anden.
10. Glemme studierabatten
Mange producenter af bærbare såsom Apple, Lenovo, Microsoft og Lenovo tilbyder interessante studierabatter på 10 til 20 procent, hvis køberen ellers har et gyldigt studiekort.
Er du studerende, kan der altså være hundredevis af kroner at spare ved at besøge producenterne respektive sider for studerende.