Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Vi har endelig fået en afgørelse på Chromebook-sagen.
En sag, der har været fire år undervejs, og som tydeligt illustrerer de juridiske og etiske dilemmaer, der opstår, når offentlige myndigheder hastigt adopterer ny teknologi uden tilstrækkelig overvejelse af databeskyttelse og GDPR-overholdelse.
For det er det, der er sket med Chromebook-sagen. Kommuner har fortsat brugt løsningerne, og derfor har Google kunne tilgå data om danske folkeskoleelever og anvende dem til blandt andet markedsføring.
Det er et tegn på, at vi helt åbenlyst ikke har gjort forarbejdet godt nok. Fundamentet har ikke været på plads, før huset blev bygget, og derfor har det taget fire år at komme til en afgørelse på Chromebook-sagen.
Med afgørelsen på sagen har Datatilsynet nu håndhævet det ansvar, som både offentlige og private aktører har over for borgeres datasikkerhed.
Det er positivt, for det betyder ikke kun øget fokus på datasikkerhed – det er også et klart signal til offentlige såvel som private aktører om at arbejde målrettet med databeskyttelse.
Chromebook-sagen er nemlig ikke bare et enkeltstående tilfælde, og den vil derfor få stor betydning for fremtiden.
I kulissen står en lang række virksomheder og institutioner med løsninger, der ligeledes bryder med GDPR-reglerne. Og hvorfor så det? Det spørgsmål kan man jo fristes til at stille sig selv.
Jovist, det er svært at skære alle over en kam, men for langt de fleste vil jeg vove den påstand, at det skyldes et ønske om gevinstrealisering (effektivisering med mere) og innovation.
Men skal vi gå på kompromis med ansvaret for at sikre innovation og høste kortsigtede gevinster? Eller omvendt?
Netop det satte chefredaktør Lars Jacobsen også spørgsmålstegn ved i sin leder om, hvor langt vi er parate til at gå for at acceptere AI-løsninger.
Jeg foreslår, at vi starter med at se på vores forhold til digitalisering. For ja, digitalisering er godt og vigtigt, men det kræver, at det sker på det rette grundlag.
Hvis vi fortsat skal befinde os højt på listen over mest digitaliserede samfund med konkurrencedygtige aktører og samtidig håndhæve danske borgeres datasikkerhed både lokalt og over for tredjepartslande er vi nødt til at finde den rette balancegang mellem innovation og ansvar.
Digitalisering og databeskyttelse skal gå hånd i hånd
For at finde den rette balancegang bør vi først og fremmest gentænke vores forhold til digitalisering.
Vores ambitioner som digitalt foregangsland må nemlig ikke overskygge vores ansvar over for borgernes rettigheder og privatliv.
Derfor skal Digitaliseringsministerens optimisme over for AI og kvanteteknologi ledsages af en øget opmærksomhed på databeskyttelse og etik.
Afgørelsen i Chromebook-sagen skal være et klart billede til både offentlige og private aktører om at være deres ansvar bevidst og prioritere datasikkerhed.
På den måde kan vi fremover få et Danmark, der tager borgernes data seriøst.
Men det starter først og fremmest hos ministeren, der ikke kun skal glæde sig over digitalisering, men også håndhæve vigtigheden af, at det sker på det rette grundlag.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.