Der er brug for en lovændring i Danmark, hvis den digitale understøttelse af den offentlige forvaltning skal fungere.
For der er mange andre end lige de amerikanske tech-giganter, der har brug for at overvåge brugernes adfærd i systemerne.
Sådan lyder det fra KL i kølvandet på Datatilsynets nylige afgørelse om den flere år gamle Chromebook-sag og 53 danske kommuners brug af Google Workspace i undervisningen.
Her har problemet været, at data lagres og anvendes hos Google. Datatilsynet har derfor konkluderet, at der kun er tre løsninger: At Google selv gør noget, at kommunerne stopper med at vidergive oplysninger eller at lovgivningen ændres.
Langt større
Her er der reelt kun een mulighed, mener KL, nemlig at loven ændres.
For problemet er langt større og rækker langt ud over Google, mener KL-direktør Christian Harsløf.
Til KL’s eget blad Danske Kommuner siger han, at kommunerne i dag ikke har ret mange it-systemer kørende, som kan fungere, hvis de til punkt og prikke skal leve op til Datatilsynets krav.
“Stort set alle it-udviklere, jeg kender til, arbejder med at optimere brugeroplevelsen hele tiden. Og det kræver, at man kan overvåge brugernes adfærd inde i systemerne. Det er ikke en praksis, der er forbeholdt tech-giganterne. Det er noget, mange gør, og det er jo også noget, vi som brugere langt hen ad vejen gerne vil have, fordi vi gerne vil have gode systemer,” siger han til bladet.
Ifølge Christian Harsløf gælder det eksempelvis omsorgsjournalerne i ældreplejen, sygehusenes patientjournaler, it-systemerne på jobcentrene og meget andet.
“Der er brug for grundlæggende overvejelser om brugen af it i det offentlige, og hvis ikke der kommer en løsning på det her, så kan vi starte med at se it forsvinde mere eller mindre ud af folkeskolen, og så kan vi ellers gå i gang på de andre velfærdsområder bagefter. Og så tror jeg, vi vil konstatere, at vi er ilde stedt,” siger han.
KL’s formand, Martin Damm, fremlagde for tre uger samme synspunkt.
Han sagde her, at kommunerne mener, at der er hårdt brug for en fælles ramme og et fælles retsgrundlag på området.
“Den her afgørelse handler ikke kun om skoleområdet, men kan få konsekvenser for alle velfærdsområderne. Det er altså meget omfattende. Og det betyder samtidig, at hele it-landskabet vil skulle forandres. Vi har en lovgivning, som ikke er fulgt med tiden. Det spænder voldsomt ben for kommunernes arbejde. Og dét er regeringen nødt til at ændre på,” lød det dengang fra formanden i et brev til regeringen.
Læs også: