Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny og krum skærmserie skal gøre gaming til en virtual reality-oplevelse

AOC opdaterer sine gamingskærme i G-serien med et buet panel i næsten tv-størrelse – og med levende farver og en responstid på 1 ms. Skærmene er rette mod brugere, som elsker film og spil.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Udviklingen i it-branchen står aldrig stille, og AOC har derfor lanceret en ny serie skærme bygget på den populære 2G-skærmserie fra 2019. Ikke alene størrelse, også ydelse, design og teknologi har fået et par nyk opad i den nye 3G-serie. Det samme har priserne.

3G lanceres under navnet Agon by AOC, hvilket følger firmaets generelle navneskifte på sit gaming-segment. De første fem skærme i 3G-serien spænder i størrelser fra 27” til 34”.

Ved første øjekast er det dog udformningen, som vækker mest opsigt. 3G-modellerne har nemlig fået en 1000R-krumning, som for gamere uden erfaring med denne type skærm vil skabe en helt ny oplevelse.

Spillet omslutter dig

Du kan betragte indholdet på 3G-seriens VA-paneler i vinkler på op til 178°/178° og stadig se, hvad der foregår på skærmen. Takket være panelets krumning får du, ifølge AOC, yderligere en fornemmelse af at være omsluttet, så spillet kommer til at føles som at have en virtual reality-oplevelse foran sig på skrivebordet.

Skærmene leverer en flot 165 Hz opdateringshastighed plus en responstid på 1 ms. Opdateringen er mindst 20 Hz højere end i 2G-serien. 3G-serien understøtter Adaptive-Sync-teknologien, der skulle sikre flydende grafik uden iturevne billeder.

Til spil og til hjemmebiograf

AOC lover, at skærmene leverer levende farver med et enestående kontrastforhold og dyb sort gengivelse. 3G-modellerne egner sig derfor både til film og til spil med hyppige mørke scener.

Med den nye G-Menu-software justerer du indstillingerne med få klik og uden at skulle røre ved nogen knapper på skærmene. Tilstanden Low Blue Light og FlickerFree-teknologien er med til at skåne dine øjne, lyder det fra AOC.

Bredformat med høj opløsning

Alle modeller har tresiders kantfrit design og en justerbar fod.

Den største skærm, CU34G3S på 34”, har 21:9-billedformat og erstatter 2G-seriens full HD med WQHD-opløsning (3440 x 1440 pixel). Lyden leveres af to 5 W-højttalere, hvilket er mere end en fordobling af ydelsen i forhold til 2G-serien.

Skærmene på 31,5” (CQ32G3SU) og 27” (CQ27G3SU) har QHD-opløsning (2560 x 1440 pixel) og 16:9 billedformat. Foden rummer et kabelhåndteringshul, så du slipper for rod på skrivebordet. Modellen på 31,5” har to 5 W-højttalere, mens modellen på 27” har to 3 W-højttalere.

Her er priserne

CU34G3S, CQ32G3SU og C32G3AE har vejledende priser på henholdsvis 5049 kroner, 3339 kroner og 2589 kroner.

De øvrige modeller - CQ27G3SU, C27G3U – er på markedet til september til vejledende priser på henholdsvis 2959 kroner og 2439 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere