Antivirusfirma betaler pc-reparationer

Det japanske antivirusfirma Trend Micro begik en brøler, da det forleden udsendte en opdatering, som fik brugernes pc'er til at gå i knæ. Efter mere end 370.000 kundehenvendelser vil selskabet nu betale regningerne for de japanske kunder, der tilkaldte en tekniker på grund af fejlen.

Det japanske antivirusfirma Trend Micro tilbyder nu at dække sine japanske kunders omkostninger til service på grund af en bommert, selskabet begik i forbindelse med en opdatering.

En fejl i opdateringen af selskabets antivirusprogram betød, at programmet sugede processorkraft til sig og gjorde kundernes systemer langsomme.

Trend Micro indrømmer, at selskabet ikke fik testet hele koden forud for frigivelsen af opdateringen.

En række kunder tilkaldte pc-reparatører, fordi systemet ikke duede.

Trend Micro har derfor tilbudt at dække regninger på op til 465 kroner hos de forbrugere, der har tilkaldt en tekniker.

Selskabet giver desuden de ramte kunder i Japan en ekstra måned gratis support som kompensation.

Selskabet vil dog ikke give økonomisk kompensation til virksomheder, der har lidt forretningsmæssige tab på grund af problemet.

Fejlen betød, at Trend Micro modtog over 370.000 kundehenvendelser. Allerede inden tilbuddet om dækning af teknikerbesøg og gratis support, havde episoden kostet Trend Micro 16,4 millioner kroner, oplyser selskabet.

Trend Micro har ikke offentliggjort, om det vil give nogen form for kompensation til ramte kunder uden for Japan.

Trend Micro er blandt verdens største leverandører af antivirussoftware, og fejlen har ramt tusindvis af brugere over hele verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere