Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Politiet opfordrer: "Skru' ned for musikken og vis hensyn"

Spiller man musik til gene for andre, risikerer man både bøde og at få beslaglagt sit anlæg.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Temperaturerne stiger og det betyder, at flere og flere nu rykker ud og bruger byens attraktive parker, havnefront og andre oaser. Det betyder også, at politiet forventer, at udfordringer med støj og høj musik i de sene aften- og nattetimer stiger.

»Selvom vi i år forhåbentlig går en sommer i møde uden corona-restriktioner, forventer vi, at mange stadig vil bruge byens udendørsarealer – og at vi igen vil se, at nogen glemmer hensynet til andre og skruer for højt op for volumen. Derfor vil vores patruljer igen holde skarpt øje med, at festerne ikke stikker af i byens grønne områder,« siger ledende politiinspektør og chef for beredskabet i Københavns Politi, Peter Dahl i en pressemeddelelse udsendt i dag.

De seneste års udfordringer med støj og musik til ulempe førte sidste år til, at Københavns Kommune indførte skærpede støjregler i tre af byens parker. Her er det forbudt at spille elektronisk forstærket musik efter kl. 20 på hverdage og søndage og efter kl. 22 på fredage og lørdage.

Selvom de skærpede regler ikke gælder i byens øvrige grønne områder, betyder det ikke, at der er frit løb.

»I bund og grund handler det om sund fornuft. Er du i tvivl, om du spiller for højt, så gør du det nok. Så skru ned og vis hensyn, så vi alle kan være i byen - både dem der vil have en sjov og sen aften og dem, som skal tidligt op på arbejde dagen efter,« siger Peter Dahl.

Du risikerer at miste dit anlæg

Bryder du reglerne og larmer, så det er til væsentlig gene for andre, risikerer du både en bøde og at få beslaglagt dit musikanlæg.

Det er ikke kun beredskabspatruljerne på gaden, som har en øget opmærksomhed på støj og musik, men også vores servicecenter, hvor anmeldelserne bliver modtaget, og vores vagtcentral, hvor patruljerne bliver disponeret til opgaver.

»Vi rykker ud til anmeldelserne i det omfang, vi har mulighed for det. Det har vi ofte, men får vi en anmeldelse om et slagsmål eller anden personfarlig kriminalitet samtidig med en anmeldelse om en fest med høj musik, så prioriterer vi den første,« siger Peter Dahl.

En fælles indsats

Ud over den operative indsats har Københavns Politi også fokus på dialog om udfordringerne, og derfor sidder vi for bordenden i flere dialog-foraer med bl.a. kommune, grundejerforeninger og erhvervsdrivende i nogle af de mest udfordrede områder.

Også i Københavns Kommune er der søsat flere initiativer. Foruden de skærpede støjregler i tre af byens parker er antallet af kommunale natteværter også blevet øget. Desuden er kommunen igen i år tovholder på en informationskampagne for at få os alle til at udvise større hensyn til hinanden.

Sideløbende med vores indsats mod støj og musik til ulempe i byens grønne områder fortsætter Københavns Politi også tilstedeværelsen i det mere traditionelle natteliv. Den indsats er centreret omkring Middelalderbyen i Indre By, hvor der er en høj koncentration af barer, klubber og nattelivsgæster, og hvor vores patruljer hver weekend arbejder for at øge trygheden og lægge en dæmper på konflikter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere