Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Sonys nye Walkman koster 30.000 kroner

Sonys nye serie af mobile musikafspillere er udstyret med de fineste komponenter til lyd i høj kvalitet og kommer med Wi-Fi og Android, så du både kan streame og downloade. Topmodellen koster 30.000 kroner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Respekt for et brand, der går kompromisløst til værks og sætter alt ind på en kvalitetsoplevelse for de få. Det gør Sony i den grad med deres seneste Walkman-produkter, der må skræmme de fleste kunder væk i kraft af deres voldsomme priser, men giver de dedikeret musiknørder mulighed for at lytte til musik i højeste kvalitet, når de er på farten.

De nyeste medlemmer af denne serie hedder NW-WM1ZM2 og NW-WM1AM2.

Topmodellen, NW-WM1ZM2, kommer med et Oxygen-Free Copper chassis i guld, som skal give stærkere digital ground-signal for en klar og rummelig lyd.

Den billigere NW-WM1AM2 benytter en aluminiumlegering, som både kan modstå elektrisk støj og andre forstyrrelser. Det skal sikre stabil lyd i høj kvalitet.

Autentisk lydgengivelse

Både NW-WM1ZM2 og NW-WM1AM2 benytter S-Master HX Digital Amp-teknologi, udviklet specielt til Walkman. Den digitale forstærker skal være i stand til at skabe en rig og fyldig lyd ved at benytte blyfrie lodninger i høj kvalitet.

Begge modeller har finjusterede kondensatorer, der giver stor kapacitans og lav modstand. I pressemeddelelsen på de to afspillere, fortæller Sony desuden, at en OFC-fræset blok, der dækker den digitale blok, skal sikre så lavt et støjniveau, at det er som om lyden bryder ud af stilheden.

Sony benytter et tykt Kimber Kable fra forstærkerdelen til hovedtelefonstikket på NW-WM1ZM2, som man også ser på deres DMP-Z1-forstærker. Det skal resulterer i en kraftfuld og jævn lydkvalitet.

NW-WM1AM2 anvender et OFC-kabel med lav modstand, som tilbyder lav overstyring og god kanalseparation.

Stream og download fra enhver musiktjeneste

NW-WM1ZM2 og NW-WM1AM2 integrerer begge en DSD Remastering Engine, hvor PCM-lyd benyttes til en 11.2 MHz DSD (Direct Stream Digital). De to afspillere kan også opskalere komprimerede musikfiler i realtid takket være DSEE Ultimate.

Begge Walkman-enheder understøtter Balanced Connection samt High-Resolution Audio.

Der er Wi-Fi indbygget og som styresystem er der Android 11. Du kan derfor både lytte til dine yndlingstoner fra dine foretrukne streaming- og downloadtjenester, eller du kan oprette forbindelse til en pc for at downloade numre og playlister fra dine egne personlige samlinger.

Begge musikafspillere kommer med en 5.0”-berøringsskærm i HD. Du kan tilpasse din startskærm, så den passer til dine behov.

Begge modeller tilbyder op til 40 timers 96kHz FLAC-lydafspilning i høj opløsning. Takket være en USB Type-C-port tilbyder begge modeller også hurtig filoverførsel.

NW-WM1ZM2 kommer med 256 GB integreret hukommelse, mens NW-WM1AM2 kommer med 128 GB integreret hukommelse. Begge enheder har desuden mulighed for udvidelse via microSD, så du nemt kan tage dine længste playlister med dig på farten.

Sony har designet NW-WM1ZM2 og NW-WM1AM2 stilfuldt med fokus på bæredygtighed. Begge kommer i en plastikfri indpakning og er designet ud fra Sonys principper, der indebærer at reducere miljøpåvirkningen af både sine produkter og sin praksis.

NW-WM1ZM2 bliver tilgængelig fra april i år til en vejledende pris på 30.000 kr.
NW-WM1AM2 bliver tilgængelig fra april i år til en vejledende pris på 12.000 kr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere