Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du få et Raspberry Pi-kamera til udskiftelige objektiver

Den sjove byg selv-computer Raspberry Pi får nyt tilbehør, et kamera, hvor du endda kan koble forskellige objektiver på. Spøjst ser det ud, men det skulle fungere.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du kender måske den lille byg selv-computer Raspberry Pi. Nu kan du få et kamera, der virker sammen med den diminutive computer. Det hedder Raspberry Pi High Quality Camera, og der er to ting, som straks falder i øjnene: Kameraet koster 449 kroner, og – hold fast – man kan skifte objektiver på det.

Det er imidlertid ikke sådan, at man for denne pris får et komplet kamerasystem. Man skal have en Raspberry Pi, og man skal købe de objektiver, man vil bruge. Men hvis man holder sig til Raspberry Pi-familien, bliver man heller ikke her blanket af. Var det noget med et vidvinkelobjektv til 239 kroner eller et teleobjektiv til 449 kroner?

Kameraet kan som standard bruges med objektiver med CS-fatning og C-fatning. Man kan imidlertid også få andre fatninger, der giver mulighed for at tage springet til langt større DSLR-objektiver.

Det kan måske umiddelbart virke lidt pudsigt at montere et Canon EF 70-200 mm f/2.8L IS II USM (set til 15.487 kroner), der vejer halvandet kilo, på det lillebitte Raspberry Pi High Quality Camera, men det kan lade sig gøre.

Ikke noget systemkamera

Det kan virke fristende at kalde Raspberry Pi High Quality Camera et systemkamera, men det er ikke det, der er meningen. Udskiftning af objektiver foregår ikke så hurtigt, som vi er vant til med bajonetfatninger (man skal blandt andet bruge en skruetrækker), men det er til gengæld temmelig oplagt at forestille sig dette kamera i forbindelse med sikkerhedskameraer i situationer, der kræver speciel optik, som ikke skal udskiftes ofte.

Raspberry Pi High Quality Camera supplerer det eksisterende Raspberry Pi Camera Module V2, men der er tale om en helt ny konstruktion. Hvor Module V2 bruger en temmelig antik smartphone-kamerasensor, finder man i High Quality Camera en Sony IMX477-sensor med et sensorområde, der er dobbelt så stort som det, man ser hos Module V2.

For de 449 kroner får man et printkort med en Sony IMX477-sensor, et FPC-kabel til en Raspberry Pi-computer, en objektivfatning af fræset aluminium (luksus!) med integreret stativgevind og en adapter fra C- til CS-fatning.

raspberrypi.org lover man, at Raspberry Pi High Quality Camera forbliver i produktion indtil senest januar 2017. Alle priser er hentet fra raspberrypi.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere