Genfødt Napster æder sig ind på Apple

Den stuerene musiktjeneste Napster fik i det seneste kvartal en kraftig tilgang af nye abonnenter. Efter at være krakket som berømt fildelingstjeneste har selskabet under nye ejere nu succes med at sælge musik på abonnementsform til blandt andet universitetsstuderende.

Aftaler med blandt andet amerikanske universiteter har skabt stor tilstrømning til det stuerene Napster, som derfor opjusterer sine forventninger.

Napster åbnede efter årtusindskiftet for alvor internetbrugernes øjne for fildeling og piratkopiering ? og så sandelig også fik musikindustrien til at vågne til kamp.

Retssager tvang Napster til at lukke, men i oktober 2003 genopstod Napster som en lovlydig musikbutik under nye ejere.

I det seneste kvartal har Napster føjet 143.000 abonnenter til flokken, der nu tæller mere end 410.000. Heraf kommer over 56.000 gennem aftaler med amerikanske universiteter, skriver nyhedstjenesten Techweb.

Universiteterne indgår storaftaler med Napster for at give de studerende en lovlig måde at få musik på kollegieværelserne.

I alt øgede Napster sin brugertilgang med 53 procent i forhold til kvartalet før.

Det genfødte Napster er oppe mod blandt andet Apples Itunes Music Store, som har et forspring i kraft af massiv markedsføring af Apples musikafspiller Ipod.

Mens Apple sælger sange og albums enkeltvis, sælger Napster abonnementer, som giver ubegrænset adgang til musik for et fast månedligt beløb.

Til gengæld kan musikken kun afspilles på enheder, der understøtter Microsofts Janus-kopisikring, som er indbygget i Windows Media Player 10.

Musikken kan overføres til bærbare musikafspillere, men må ikke brændes ned på en cd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere